Nikolaj Coster-Waldau: Min far var en drukkenbolt
Han har medvirket i over 30 film og tv-serier, og har lige taget USA med storm i den amerikanske successerie, ’Game of Thrones’. Men livet har ikke altid kørt på skinner for Nikolaj Coster-Waldau.
Han har medvirket i over 30 film og tv-serier, og har lige taget USA med storm i den amerikanske successerie, ’Game of Thrones’. Men livet har ikke altid kørt på skinner for Nikolaj Coster-Waldau.
I et interview i ’Rejsen på P4’ fortæller han åbent om, hvor svært det var at leve med en alkoholiseret far hvis 'første og sidste kærlighed var flasken', som han siger.
Hans forældre blev skilt og gift igen. Og da han flyttede hjemmefra, blev de skilt endnu en gang. Men det var ikke kun forældrenes forhold, der var kaotisk for den unge Nikolaj. Barndomshjemmet lignede heller ikke skolekammeraternes blankpolerede facader.
- Vores barndomshjem var meget rodet. Der var mange hunde og undulater, og vi havde markmus. Min far var der stort set ikke. Min mor var alene med os, for han arbejdede i Grønland, og når han var der, var han... han var jo en drukkenbolt, fortæller Nikolaj Coster-Waldau.
- Jeg kan huske, jeg altid var oppe hos min ven Thomas, og deres hjem var så fint og nysseligt og rent og ordentligt. Og jeg syntes, det var så fantastisk.
Provokeres af tømmermænd
Efter at have levet med en alkoholiseret far fik Nikolaj Coster-Waldau et anstrengt forhold til alkohol. Der var nogle år, hvor han holdt meget øje med, hvor meget folk fik at drikke. Han har et mere afslappet forhold til det i dag, men det er stadig noget, der ligger ham på sinde:
- Jeg har det svært med folk, der drikker for meget. Jeg kan ikke acceptere, hvis folk kommer bagfulde på arbejde eller har tømmermænd og stinker af sprut, når man skal arbejde sammen. Det kan virkelig provokere mig.
Da han var 27, mistede Nikolaj Coster-Waldau sin far til druk. Selvom det var en svær tid, har han lært noget af at se sin far smide det hele væk.
- Jeg har set, hvordan man ikke skal gøre med livet. Han endte jo som en bitter og skuffet mand fuld af selvhad. Jeg kan huske, når han fortalte om sine drømme som ung - ingen af de ting gik i opfyldelse for ham. Der var intet, der lykkedes, mindes Nikolaj Coster-Waldau, der til gengæld kun har ros til overs for sin mor.
- Vi var aldrig i tvivl om, at vi var elskede. Hun havde 100 procent tillid til os som individer, og hun havde respekt for, hvad vi var for nogen. Det er den største styrke at få som barn og menneske.