25-årige Jeppe Thybo og 28-årige Nick Johnsen er nogle af de få danske talentshowvindere, der rent faktisk kan leve af deres talent.  I 2008 vandt de konkurrencen 'Talent' på DR. Siden har Robotboys, som de hedder, levet af at bevæge sig som robotter.

Jeppe og Nick er blevet et kæmpe fænomen på Youtube, hvor flere end 100 mio. fra hele verden set deres dansevideoer.
Den store succes har bl.a. betydet, at robotdrengene har været med i 'Britain's Got Talent' og optrådt til amerikanske milliardær-fester, for den russiske mafia og for rige oliesheiker.

Fra 30. januar er Robotboys klar med deres helt egen teaterforestilling 'Det Sidste Show' på Aveny-T. Her har de stået for manuskript, musik og koreografi, og de spiller selv to dansende robotter, mens hovedrollen spilles af Karl Bille.

I tv-klippet kan du høre Robotboys historie og se deres vilde robotmoves.