Michael Jackson død

Nekrolog: Hjertet sagde stop

Michael Jackson

Torsdag d. 25. juni 2009 døde popikonet Michael Jackson, 50 år gammel. Se glimt af hans gloværdige karriere her. (Foto: Vincent Amalvy) Se stort billede

Bare to uger før det planlagte comeback i London døde Michael Jackson sent torsdag aften på et hospital i Los Angeles.

Sidst på aftenen blev The King Of Pop indlagt på UCLAs universitetshospital efter et hjertestop i hjemmet i Holmby Hills – hvor Jackson har boet siden han fraflyttede sit berømte Neverland. Det forkætrede popikon åndede ikke, da ambulancen ankom, skriver Los Angeles Times. Trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke at genoplive Michael Jackson.

I minutterne omkring hjertestoppet sagde Jacksons far, Joe Jackson til tmz.com: »Han har det ikke godt«. Og et andet medlem af familien tilføjede, »han er i en meget dårlig tilstand. Hele den nærmeste familie ilede til universitetshospitalet for at besøge den 50-årige sanger, som stod overfor sit helt store comeback. Søsteren La Toya Jackson ankom grædende til hospitalet.

Den 13. juli var der planlagt den helt store premiereaften i O2 Arena i London. Jackson havde planlagt 45 koncerter i arenaen. Det er første gang siden 1997, at Michael Jackson går på scenen – bortset fra en enkelt koncert i Madison Square Garden i New York.

Michael Jackson har i årevis haft et anstrengt forhold, specielt til faren, Joe. I 1993 fortalte Jackson i et Oprah Winfrey show om en barndom med fysisk og psykisk tortur fra faderens side. Men i nødens stund samledes Jackson-familien omkring The King Of Pop, som Jackson er blevet kaldt siden sine første soloplader i 70erne.

Michael Jackcon voksede op i en musikalsk familie. Allerede som syvårig sang Michael i front for The Jackson 5, som hurtigt blev opdaget af pladeselskabet Motown.

Allerede tidligt fik gruppen hits som »I Want You Back«, »ABC« og »I’ll Be There«. Men det var først da Jackson medvirkede i filmen »The Wiz«, som bragte ham sammen med produceren Quincy Jones, at der for alvor blev lagt den første grundsten til myten om The King Of Pop. Albummet »Off The Wall«, 1979, som definerede en helt ny lyd i området mellem funk, soul og disco, blev fulgt op af »Thriller« i 1982.

Pladen, der menes at være solgt i over 100 mio. eksemplarer, indeholder udødelige hit som »Thriller«, »Billie Jean«, »Beat It« – og ja, albummet består af én lang række af klassikere. Og etablerede myten om et musikalsk geni, som hverken tiden eller hans egne særheder og ekstravagante livsstil vil udviske.

Succesen blev ikke bare indledningen til et popeventyr for Jackson, personligt, som gjorde ham i stand til at købe rettighederne til Lennon/McCartneys klassikere. »Thriller« blev albummet, der indvarslede en epoke, hvor rockmusik blev big business på linie med finansverdenen.

»Thriller« er lyden af pop i 80erne, og som om det ikke var nok udkom »BAD« i 1987, som kom til at påvirke en hel generation af producere og musikere. Remee, Soulshock, Chief 1 herhjemme. will.i.am, Justin Timberlake, Kanye West internationalt.

Det er skæbnens bitre ironi, at Jacksons hjerte sagde stop bare 17 dage før det stort anlagte comeback. Michael Jacksons karriere og eftermæle vil i nogen grad blive skæmmet af de mange historier om hans mange særheder, og rygterne om pædofili.

I 2005 blev alle anklager om pædofili droppet i den højt profilerede retssag mod Jackson. --

Hvordan mindes du Michael Jackson?

Har du taget billeder af Michael Jackson under hans besøg i Danmark eller under en koncert, så send det til btwebmaster@bt.dk

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: