Danmarks Mr. Melodi Grand Prix, Jørgen de Mylius, kommer til at sidde hjemme i sofaen og følge slagets gang i Telenor-arenaen i Oslo sammen med sin familie.

- Men jeg ville gerne have været der. Det ville have været mit 25. Internationale Melodi Grand Prix og et slags 25. års jubilæum. Men det er udskudt indtil videre. Du må ikke spørge mig, hvorfor jeg ikke er med. DR er ikke dem, der giver besked, så jeg har ikke engang fået at vide, at jeg ikke er med. Man opdager bare, at der er sat en anden på, - siger Jørgen de Mylius, der sidst deltog som DR´s kommentator for tre år siden.

- Jeg har lavet Grand Prix 18 gange i træk og så blev jeg hægtet af og på, så måske dukker jeg op igen,-joker han.
Faktisk var han med sammen med Keld Heick ved dette års danske Melodi Grand Prix, hvor N' evergreen kom, sang og sejrede - som skytsengle!