For bare en uge siden besøgte Uffe Stormgaard sin ven Henning Moritzen på sygehuset
- Jeg var lige kommet hjem fra ferie i Frankrig. Henning sad i sin kørestol. Han var bestemt svækket. Han sad i sin kørestol. Men han var fuld af gåpåmod, siger Stormgaard, forfatter og tidligere kulturredaktør og kulturchef i Ballerup.
Han og ægteparret Moritzen og Ringheim lærte hinanden at kende som naboer på Frederiksberg. Efter Lise Ringheims død i 1994 begyndte Moritzen at komme oftere i Stormgaards hjem.
- Henning og jeg havde en lille kulturklub. Den bestod kun af to mennesker, nemlig ham og mig. Jeg holdt Henning opdateret med film. Han holdt mig orienteret om teater. Vi gik tit til premierer sammen. Det blev lidt vanskeligere efter hans styrt fra en hestevogn (2001). Men det bedste var næsten vores mange, lange samtaler om al mulig kultur. Vi aftalte faktisk, at vi skulle have gang i klubben igen snart. Vi skulle i biografen og i teatret, siger Uffe Stormgaard.
- Henning fulgte levende med i alle aspekter af livet - især kulturlivet. Han var sådan et levende menneske. Det er en stor gave at have kendt ham, det elskelige menneske. Jeg er meget glad for, at jeg nåede at møde ham efter min ferie, siger Uffe Stormgaard.
Efter at have talt med Moritzens familie i telefonen her Stormgaard efterhånden affundet sig med det uomgængelige.
- Det var vel forventeligt, at Henning skulle herfra. Alt taget i betragtning. Men døden bliver aldrig let af forstå eller acceptere. Henning og jeg talte af og til om Woody Allens ord:
- Jeg er ikke bange for døden. Jeg har bare ikke lyst til at være til stede, når det sker.
