- Der er gået fem måneder, og der er ikke kommet nogen tiltale, til trods for beviserne peger på, at Murray er ansvarlig for Michael Jacksons død - at han nu igen får lov til at praktisere medicin er simpelthen en skændsel, fortæller en kilde tæt på Jackson familien.
Den 56-årig Conrad Murray er mistænkt for at give Michael Jackson en dødlig dosis propofol, der normalt bruges til at lægge folk i narkose før en operation. Det skriver engelske The Sun.
Politiet erkender, at der ikke vil komme nogen tiltale før næste år, hvis der overhovedet kommer en.
- Familien har afleveret en liste med folk, som var omkring Michael og Murray de sidste dage. Den kan hjælpe med at retsforfølge lægen, men de fleste af dem er ikke blevet kontaktet, fortæller en kilde tæt på familien.






















