På søndag er det sidste mulighed for Patrick Swayzes venner og familie til at sige farvel til den afdøde Dirty Dancing-stjerne. Selvom de er glade for alle de tilkendegivelser, der er kommet efter Swayzes død, så ønsker de ikke, at folk sender blomster.
I stedet opfordrer de folk, der gerne vil gøre en sidste ting for deres elskede familiemedlem, til at donere pengene, de ville have brugt på blomster, til enten 'The Patrick Swayze Pancreas Cancer Research Fund' eller 'Stand Up to Cancer'.
Patrick Swayze tabte efter lang tids sygdom kampen mod kræften for nylig, men han nåede at sætte ting i værk til støtte for cancerforskning.






















