Til celebritysitet TMZ.com udtaler Michael Lohan, der er kendt for at snakke løs om sin datter i alle tænkelige og utænkelige Hollywood-medier, at han ikke mener, at forsvarsadvokaten Shapiro har gjort sit arbejde godt nok.
- Jeg ved ikke, hvorfor Shapiro gjorde, som han gjorde, hvis jeg skal være ærlig. Hvis han repræsenterer hende, etisk og som advokat, burde have han anket dommen, siger Michael Lohan.
Michael Lohan mener, at en ubetinget fængselsdom er det forkerte for sin i forvejen hårdt plagede datter.
- Lindsay har ikke brug for fængsel. Hun har brug for rehab, lyder det fra den skandaleombruste far, der af mange kendis-kommentatorer bliver tilskrevet sin del af skylden for sin 23-årige datters deroute.
Men i et sjældent set tegn på sympati og nærhed forklarer Lindsay Lohans far, hvad han håber for sin datter.
- Hvis man har en særlig gave og talent, som Lindsay har, er det vigtigt, at man taler med de helt rigtige mennesker i Hollywood.
Du kan se hele videoen med Michael Lohan her.






















