Miley Cyrus ophidser folk med Twitter-billede

Den 19-årige Hannah Montana-stjerne Miley Cyrus er meget optaget af sin krop. Lidt for meget, måske.

Sangerinden har den seneste uges tid lagt billeder af sin stadigt tyndere krop op på sin Twitter-profil. Disney Channel-skuespilleren har altid været tynd, men formen på hendes krop har nu fået flere ernæringseksperter til at råbe op. De er bange for, at den unge pige er ved at udvikle en spiseforstyrrelse.

Rygterne har været så stærke og floreret så længe, at Mileys egen træner, Mari Windsor, har taget hende i forsvar:

- Folk er nødt til at slappe af. Miley har det godt, det er det vigtigste. Hun vil bare gerne stramme kroppen op, det er det, siger Mari Windsor til det amerikanske blad People.

Miley Cyrus, der er datter af countrysangeren Billy Ray Cyrus, blev tidligere i år forlovet med filmstjernen Liam Hensworth som hun spillede sammen med i kærlighedsfilmen The Last Song.

Hannah Montana-stjernen håndterede de ondsindede rygter på sin helt egen måde, på Twitter. 

- Sidder oppe hele natten, spiser kylling og vafler, skrev hun tidligere på ugen.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her