Både kollegaer, familie og venner er bekymrede for Miley Cyrus' mentale tilstand.

Efter forrige uges skandaleoptræden ved årets MTV-fest, hvor Cyrus optrådte i gummiundertøj og gned sig selv i skidtet med en stor skumfinger, kaldte Elton John sin yngre kollega for 'an accident waiting to happen'.

Og nu er sagerne bestemt ikke blevet bedre.

Efter halvandet års forlovelse har filmstjernen Liam Hemsworth (The Hunger Games) nemlig droppet sin ustabile popkæreste. Miley er igen single. Og ifølge sladderpressen er Billy Ray Cyrus datter helt slået ud, efter Liam allerede er blevet fotograferet sammen med mindst to langbenede modeller til en fest i Australien.

Liam Hemsworth og Miley Cyrus mødtes under optagelserne til romancefilmen 'The Last Song'. De blev forlovet i maj 2012, efter Liam gav Miley en ring til 170.000 kroner. Og i et interview i april sagde Miley Cyrus:

- Jeg glæder mig til at dele et langt liv sammen med Liam.

Både Liam Hemsworth og Miley Cyrus bekræftede i nat bruddet