Det er efterhånden et halvt år siden, at mor Ann-Patricia, bedre kendt som Mopper fra 'Familien fra Bryggen', fik konstateret en alvorlig sygdom, som rystede hele Brygge-familien.

Men selvom Mopper kæmper en hård kamp med helbredet, så er der masser af overskud at spore hos den ukuelige 78-årige oldemor, der takket være sin berømte søn Mikkel Kessler har fået en ny hobby, som kan komme til at få stor indflydelse på hendes sundhed.

Mopper er nødt til at få mad gennem en indlagt sonde, men har til gengæld selv gjort sin del for at holde sig i gang. I efterhånden flere måneder har hun ikke røget, og hun savner det heller ikke, selvom hun dog indrømmer i aftenen afsnit, at hun godt kan få lyst til at belønne sig selv med en lille smøg, når hun har klaret støvsugningen.

Men nu er også Moppers søn, boksestjernen Mikkel Kessler, trådt til i kampen for at få sin elskede mor på fode igen, afslører Mopper i aftenens afsnit af 'Familien fra Bryggen', hvor hun stolt kan fremvise en motionscykel midt i stuen.

»Det er én, jeg har fået af Mikkel Kessler himself,« siger hun stolt og tilføjer, at hun tager en cykeltur hver morgen.

Det sker på Mikkel Kesslers foranledning. Han invadere nemlig hendes hjem hver morgen klokken fem og ligger på sofaen og venter på, at hans mor vågner, så han kærligt kan tvinge lidt sundhed ind i hende.

Den første morgen han pludselig meldte sin ankomst, blev hans gamle mor dog lidt chokeret:

»Jeg gik ud og pruttede og alt det der, man gør. Og så gik jeg ud i køkkenet, og så så jeg nogen stå der, og jeg tænkte: 'Der kan ikke være nogen i køkkenet?' Men der var Mikkel i gang med min maskine,« siger hun med henvisning til hendes juicepresser, som Mikkel Kessler havde hevet frem på bordet sammen med et arsenal af frugt og grønt.

Selvom det tidlige tidspunkt tydeligt irriterer den 78-årige oldemor, der hellere ville sove end at cykle, så kan hendes barnebarn Stephanie Karma Christiansen kun smilende analysere Mikkel Kesslers bevæggrund.

»Han elsker sin mor overalt på jorden, og det kan man godt mærke nu - han han søger hende,« siger hun.

Linse Kessler delte den triste nyhed med offentligheden i begyndelsen af september, da familien skulle præsentere 10. sæson af Familien fra Bryggen. Mopper var nemlig selv for syg til at være med til pressemødet. Familien Kessler har hele tiden holdt fast i, at de efter Moppers ønske ikke fortæller, hvad hun fejler, men det står klart, at hendes sygdom er alvorlig.

Derfor kom det bag på dem alle, hvordan hun selv har tacklet helbredsproblemerne.

»Hun har taget røven på os alle sammen og er virkelig kommet op af stigen,« har Linse Kessler tidligere sagt i programmet, hvor det også kom frem, at Mopper har taget 7 kilo på i vægt.

»Mopper er betydeligt stærkere, end lægerne troede. Jeg vidste godt, hun var stærk, og det vidste min bror (Mikkel Kessler, red.) også godt. Men det er kommet bag på lægerne,« fortsatte Linse Kessler.

Flere seere har fra begyndelsen kritiseret familien for ikke at dele med offentligheden, præcis hvad Mopper fejler. Den kritik preller dog af på Moppers barnebarn Stephanie Karma Christiansen med kælenavnet Geggo.

»Som seer forstår jeg godt, at du gerne vil vide, hvad der er galt – men det betyder ikke, at vi ikke må holde noget for os selv. Det er VORES liv, og dermed bestemmer vi, hvor meget vi deler. Vi deler normalt ikke alt, nej. Det er noget, du føler,« har hun tidligere skrevet i et opslag på Facebook, som fortsatte:

»Men der er faktisk rigtig meget, jeg for eksempel holder for mig selv. Og det vil både jeg og Mopper have lov til, hvis vi føler for det. Det er Moppers valg, at det ikke er kommet ud endnu. Måske vælger hun i de senere afsnit af afsløre det. Det ved du jo ikke? Hvis ikke, så er det bare sådan, det er.«