16-årige Prince Michael skal arbejde for 'Entertainment Tonight', hvor han bl.a. skal interviewe kendte mennesker.

Hans første opgave bliver et interview med stjernerne fra den kommende fantasy-film 'Oz: The Great and Powerful' bl.a. James Franco, der spiller den skruppelløse tryllekunstner Oscar Diggs samt Zach Braff og instruktøren Sam Raimi.

Entertainment Tonights korrespondent Brooke Anderson gav på tv den yngre Jackson gode råd og tips om interviewteknikker og fortalte, at Prince Michael virker meget klogere og ældre end 16.

- Det er, hvad de fleste folk siger. Det er takket være min far. Han har opdraget mig godt, fortalte han ifølge Sky News.

Prince Michael fortæller desuden, at han har et ønske om at interviewe instruktøren bag Ringenes Herre trilogien, Peter Jackson. Han plejede at se Peter Jacksons film sammen med sin far.

Michael Joseph "Prince" Jackson er den ældste af Michaels Jacksons tre børn - og dermed storebror til Paris og Blanket.