Popkongen ramt af hjertestop

Michael Jackson er død

Jacko

Michael Jackson. (Foto: EPA) Se stort billede

Lægerne kæmpede for at redde popkongens liv.

Verdens største popikon nogensinde er ikke længere i blandt os. Michael Jackson - også kendt som The King of Pop - er død.

Michael Jackson faldt torsdag aften dansk tid om i sit hjem i Bel Air Los Angeles. Der blev ringet efter en ambulance 21:21 dansk tid, 12:21 lokal tid. Michael Jacksons mor var til stede i huset, mens sangeren fik hjertestop.

Da ambulancefolkene ankom trak Michael Jackson ikke vejret. De gav ham hjertemassage og kørte ham til UCLA Medical Center, hvor han senere blev erklæret død af et hjertestop. Michael Jackson blev 50 år gammel.

Flere familiemedlemmer - heriblandt søsteren La Toya Jackson og broderen Jermaine Jackson - var til stede på hospitalet, da Michael Jackson blev erklæret død.

- Familien står der bare. Der er ikke rigtig noget at sige. Sorgen er overvældende, siger Jacksons advokat, Brian Oxman
Mange grædende fans er samlet foran UCLA Medical Center, hvor de forsøger at trøste hinanden midt i deres store sorg. 

Forberedte comeback
Dødsfaldet kommer på et tidspunkt, hvor Michael Jackson var i gang med at forberede sine comebackkoncerter i London. Den første koncert var planlagt til den 13. Juli.

Michael Jackson efterlader sig de tre børn Michael Joseph Jackson, Jr., Paris Michael Katherine Jackson og Prince "Blanket" Michael Jackson II.

Michael Jackson har desuden sat et kæmpe fodaftryk i musikhistorien. Han har haft 13 sange som nummer et på hitlisten i sin solokarriere. Hans album 'Thriller' blev det bedst sælgende album nogensinde. Michael Jackson var samtidig den første sorte kunstner der slog igennem på MTV, og var på den måde med til at nedbryde racemæssige skel.

Hvordan mindes du Michael Jackson?

Har du taget billeder af Michael Jackson under hans besøg i Danmark eller under en koncert, så send det til btwebmaster@bt.dk

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Mad og vin
Magtskifte i vinens verden

Magtskifte i vinens verden

04/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: