Vi kender Mia Lyhne som skuespiller med speciale i komiske roller. Især som Frank Hvams partner i 'Klovn' - og om et øjeblik i Hella Joofs 'Sover Dolly på ryggen?'. Tidligere i år sprang hun ud som musical-sanger i 'Den eneste ene'.
Men det er ikke helt forkert med den gamle kliché, ' de fleste klovne græder indvendig'.
- Det er svært at komme ud af båsen som komisk skuespiller. Når man først er begyndt med humor, er det begrænset, hvor mange tilbud om de mere alvorlige roller, der kommer ind i mail-bakken. Det er ærgerligt, siger den 40-årige Mia Lyhne til BT. med et distræt smil. Det er nervepirrende at stå som sanger på en scene. Lyhne er
Mia Lyhne har kastet sig ud i et musikalsk projekt. Sammen med sin gamle mentor, Bo Schiøler fra Vesterbro Ungdomsgård udsender hun i disse dage albummet 'Den rygende pistol'. Det er alvorlige sager om sorg, uforløst kærlighed, jalousi, forelskelse. Kærlighed til børnene. Hele paletten.
- Ikke at jeg aldrig mere vil lave humor, men jeg savner at lave nogle mere alvorlige, dybe ting. Hvor jeg kan vise mine mørke sider, jeg har som alle andre mennesker. Nogle gange oppe, nogle gange nede. Mit speciale er blevet komedien, og der kommer det mere følsomme, sårbare og sørgmodige ikke så ofte i spil. Men det er vigtigt for mig at komme rundt på hele den menneskelige palet, og derfor har det været lidt af en befrielse at arbejde med denne plade. Den viser en mørk side af mig, som jeg godt kunne tænke mig at bruge meget mere som skuespiller, siger Mia Lyhne til BT.
Musikken er skabt sammen med musikeren Erling Kølner Jensen og Bo Schiøler.Hun ville aldrig turde arbejde sammen med andre, siger hun. Som helt ung søgte Lyhne ind til ungdomsgården, som hun kendte fra plader og tv. Med i rygsækken havde hun en brændende drøm om at blive skuespiller.- Det fyldte meget i mine ungdomsår. Bo har haft en stor plads i mit hjerte siden. Jeg spillede med i et hav af forestillinger i den periode, hvor jeg blev formet som menneske. Det var vigtige forestillinger, som sagde noget vigtigt om at være ung.Ikke det overfladiske, man ellers ser mange steder. Stykkerne handlede om noget væsentligt: Døden. Kærligheden. Fattigdom. Det var alvor, siger Lyhne.
