Sangerinden har mange talenter

MGP-vinder spillede thai-trans i Klovn

Chanee

MGP-vinderen Chanee havde rollen som Lars Hjortshøjs thailandske aupair-pige Oy i serien Klovn. Se stort billede

Den nyslåede vinder af Melodi Grand Prix Christina Chanee kan ikke løbe fra sit thailandske udseende, og det har da også givet hende en rolle som den thailandske aupair-pige Oy i serien Klovn.

- Det var hyleskægt at spille sammen med Casper og Frank. Der er jo ingen replikker. Man får at vide, hvad der skal ske så man skal bare finde på, siger Chanee til bt.dk.

Hun spiller med i afsnit to i sæson syv, hvor serieafsnittet har titlen 'Ambassadøren'. Her falder Lars Hjortshøj i unåde, da han lægger an på sin aupair-pige og ved et uheld kommer til at låse hende inde. Udfordringen bliver så senere at sende hende med et fly til Thailand, men en tur i en sauna viser, at Oy rent faktisk er transseksuel og endnu ikke har gennemgået en kønsskifteoperation.

- Jeg måtte improvisere med mit bedste thailandske-engelsk. Det var supersjovt, fortæller Chanee, der er datter af en thailandsk far og en dansk mor. 

Chanee betragter sig fortrinsvis som sanger, men efter at have medvirket i en musical fik hun blod på tanden til at lave tv, og meldte sig derfor ind i et skuespilbureau. Noget der har givet hende mange sjove og udfordrende oplevelser.

- Jeg skal være med i en ny film, der hedder 'Gespenster' som fræk dame. Der kommer nok noget, der forhåbentligt ikke har noget med mit asiatiske udseende at gøre. Men det gør heller ikke så meget. Det tager jeg ikke så seriøst. Jeg er jo sanger.

Chanee danner par med musikeren Mikkel Rieper og har datteren Filippa på tre år.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: