Mette Blomsterberg lytter altid til sin mave, når hun skal tage de store beslutninger. Det var mavefornemmelsen, der var årsag til hendes exit fra DRs populære program ‘Den store bagedyst’ og det var den, der dikterede hendes ja til programmet ‘Sukkertoppen’, der nu sendes på TV2. For ingen ejer ’dampbarnet’ Blomsterberg

Mette Blomsterberg er Danmarks ukronede kagedronning. De søde sager er hendes materiale, uanset om hun bager selv, er dommer blandt amatører, der konkurrerer om at skabe de flotteste og mest velsmagende kager, eller er vært for professionelle konditorer, der dyster om præcis det samme.

TV2’s nye kageprogram ’Sukkertoppen’, der havde premiere i mandags, handler i bund og grund om det samme som ‘Den store bagedyst’. Der skal stadig kreeres de smukkeste og mest velsmagende kager. Men hvor det i det populære DR -program var glade, men ambitiøse amatører, der bagte, er fagligheden ekstremt høj i det nye program, hvor nogle af landets dygtigste konditorer bager mod hinanden.

Det passer Mette Blomsterberg særdeles godt. Selvom hun elskede hvert sekund i selskab med bagedystbagerne. Så var de – nå, ja ... amatører.

»Jeg har savnet lidt mere faglighed. Hvorfor ser vi aldrig nogen, der kan synge og spille så godt, at vi næsten kaster op bare af at kigge på det? Fascinationen. Dét savnede jeg. Der er absolut større faglighed i ‘Sukkertoppen’,« siger Mette Blomsterberg og tilføjer med et bredt smil, så de hvide tænder glimter i to perlerækker: »Jeg er så pivstolt af det program«.

‘Den store bagedyst’ var en kæmpesucces for Mette Blomsterberg. Men programmets enorme popularitet endte med at dræne kagedronningen, så hun i vinter ‘sagde op’ som dommer i programmet. Foto Claus Fisker
‘Den store bagedyst’ var en kæmpesucces for Mette Blomsterberg. Men programmets enorme popularitet endte med at dræne kagedronningen, så hun i vinter ‘sagde op’ som dommer i programmet. Foto Claus Fisker
Vis mere

På TV2 får hun for første gang chancen for at prøve sig selv af som vært. Nu er det hende, der er seernes agent. I stedet for at stå med de strenge dommerbriller på og vurdere kager. Det udfordrer hende.

»Jeg er blevet kastet ud fra et højhus. Det har både været svært, men også sjovt. Og jeg ville ikke have sagt ja til en ny dommertjans på nuværende tidspunkt. Det har jeg jo prøvet.«

Vi sidder i Blomsterbergs Café i Kgs. Lyngby, som hun åbnede for tre år siden sammen med gemalen Henrik Jæger Blomsterberg. Cafeen er indrettet i et stort lokale, med firkantede borde i asketræ, lange bænke med tykke puder i brune og douce farver, der både pynter og giver rygstøtte. Lyset kommer fra store, runde lamper af chokoladebrune stoflameller. I en glasmontre står de berømte Blomsterbergkager i snorlige rækker og stråler i alle regnbuens farver, så kundernes tænder må løbe i vand.

Det er kagerne, de stringent formede, velsmagende, søde og smukt dekorerede sager, som Mette Blomsterberg er kendt og elsket for.

Dét, og så hendes talent i tv-programmer som ‘Det søde liv’, samt makkerskabet med Mr. ‘rigeligt smør’ James Price på DR, hvor hun demonstrerede sin konditorkunst så enkelt, at kageelskere og amatørbagere følte, at de kunne gøre hende kunsten efter i deres egne køkkenregioner.

Mette Blomsterberg fotograferet til historien om tiden efter DR, hvorfor hun forlod DR og gik til TV2. Her i kÔøΩkkenet i sin butik i Lyngby.
Mette Blomsterberg fotograferet til historien om tiden efter DR, hvorfor hun forlod DR og gik til TV2. Her i kÔøΩkkenet i sin butik i Lyngby.
Vis mere

De gode manerer

Mette Blomsterberg er typen, der spørger: ‘Vil du bede om en kop kaffe.’ Øjeblikkelig bliver man bragt tilbage til dengang, hvor småpiger kniksede og velopdragent sagde: ‘Ja tak’, når de voksne tilbød en sigtebrødsmad med spegepølse på. Da fotografen lidt senere dukker op, bliver også han et øjeblik bragt ud af fatning, da han bliver spurgt, om han vil: ‘Bede om en kop kaffe’.

Man skal ikke tage fejl. Bag Mette Blomsterbergs lattermildhed, sødme og de bløde, brune øjne gemmer sig en målbevidst sjæl. Hun er en dame, der ved, hvad hun vil. Og ikke mindst hvordan tingene skal være.

Hun kunne ikke drømme om at sige ja til en opgave uden at vide præcis, hvad den indebærer. Det fik Nordisk Film, der har udviklet programmet ‘Sukkertoppen’, senest at føle.

De var knap færdige med at udtænke programmet, men vidste, at de ville have Mette Blomsterberg som vært. Men de fik langtfra et rungende ja, da de tilbød hende jobbet.

»Jeg siger ikke ja til noget, som jeg ikke ved, hvad er. Det gør jeg ikke,« understreger Mette Blomsterberg med en sigende håndbevægelse. I stedet bad hun om at mødes med planlæggerne.

»Jeg var nødt til at give mit besyv med. Men da programmet var skitseret, var jeg ikke i tvivl. Overhovedet ikke,« fortæller hun med slet skjult tilfredshed.

Da DR for fem år siden sendte første sæson af den danske version af det britiske koncept, ‘Den store bagedyst’, var det næsten en selvfølge, at Mette Blomsterberg blev den ene dommer. Sammen med meddommer Jan Friis-Mikkelsen, programmets første vært Peter Ingemann, der senere blev afløst af Timm Vladimir, og de ambitiøse amatørbagere skabte de sammen en gedigen seersucces, der trak over en mio. seere – hver uge.

Uge efter uge fulgte danskerne med i, hvordan Blomsterberg kunne få deltagerne til at ryste i bukserne af ærefrygt, når hun gav dem råd om, hvordan deres kager kunne blive endnu bedre. Og ikke mindst når hun opfordrede dem til at tro noget mere på sig selv.

Bestyrtelsen var stor, da det i vinter kom frem, at hun forlod programmet. Reaktionen fra de skuffede seere var massiv og overrumplede fuldstændig kagedronningen.

»Det var jo helt vildt, som folk reagerede. Jeg blev rigtig glad for det, men også skræmt. For hvad med Jan, Timm og deltagerne? Og hold nu op ... der kommer jo en ny vært.«

Men hun er bevidst om, at mange forbandt programmet med netop hende.

»Jeg ved godt, at det program ‘var mig’,« erkender hun nødtvungent.

Trætheden

Men den mavefornemmelse, som Mette Blomsterberg altid har rettet sig efter, fortalte hende, at hun nu skulle noget andet.

»Jeg er et menneske der, når jeg går ind i noget, går all in. Eller også lader jeg hellere være.«

Bagedysten var blevet for stor en mundfuld.

»Jeg har lavet programmet i fem år. Hvert år har jeg brugt fem måneder af mit liv på programmet. Dét trængte jeg til at skifte ud med noget andet,« siger hun og understreger, at hun elskede at være dommer i programmet.

Mette Blomsterbergs private køkken i Ålsgårde er flere gange blevet brugt som kulisse, når hun har optaget programmerne ‘Det søde liv’. Foto Søren Bidstrup
Mette Blomsterbergs private køkken i Ålsgårde er flere gange blevet brugt som kulisse, når hun har optaget programmerne ‘Det søde liv’. Foto Søren Bidstrup
Vis mere

Men efter fem sæsoner, der udover programmet blev udvidet til også at omfatte en ‘Julebagedyst’ og en ‘Nytårsbagedyst’, hvor hun ved siden af skulle passe frokostcaféen og konditoriet i Kgs. Lyngby, den nu lukkede forretning i Københavns indre by, passe sin foredragsvirksomhed, udvikle en ny bageserie, optage nye programmer med makkeren James Price samt være der for familien, der består af ægtemanden Henrik og døtrene Laura på 18 og Maja på 14 år, var hun blevet træt.

»Jeg elskede hvert sekund. Men helt ærligt, det var også drænende ... Jeg græd som pisket, da jeg havde taget beslutningen. Men jeg vidste, den var rigtig. For jeg var træt.«

At være dommer i bagedysten er meget andet end at smage på og bedømme deltagernes kager. Det var også Mette Blomsterberg, der udviklede langt de fleste af opskrifterne i den hemmelige udfordring. Og når optagelserne stod på, rumsterede hele produktionen i hendes krop – non-stop.

Efter fem år sendte hendes krop tydelige signaler om, at hun trængte til at blive tanket op.

Eftersom Mette Blomsterberg kun kender én måde at tanke op på, kastede hun sig efter exitten over et længe savnet projekt, nemlig at skrive en ny bagebog.

I sit lille kontor bag cafeen skrev hun på halvanden dag 75 titler til bogen ‘Lidt men godt’, der skal udkomme til oktober.

På kontoret blomstrer Blomsterbergs kreativitet. Hun nyder, at hun her uset kan følge med i livets gang i caféen, samtidig med at hun har ro til at få en masse fra hånden.

Medmindre selvfølgelig at en af de ansatte er syg, for så er der brug for, at chefen giver en hånd med i produktionen, hvor de kendte kager bliver produceret, eller at hun hjælper med at servere.

Mette Blomsterberg er aldrig i ro. Hun betegner sig selv som en slags dampbarn. Hun holder heller aldrig fri. Det kan hun ikke finde ud af. Til gengæld elsker hun en middagslur, når chancen byder sig.

»Jeg ynder at sige, at jeg aldrig har fri. Selvfølgelig lukker jeg ned indimellem, men jeg har aldrig fri. For alt kan ske,« siger hun.

Nærmest symbolsk kommer en af hendes ansatte kort efter hen til bordet: ‘For nu er cappucinomaskinen altså gået helt i stykker!’

Mette Blomsterberg får øjeblikkelig åndenød: »Den koster kun 45.000 kroner,« sukker hun.

Men hun klarer op igen. For den dyre maskine er ikke helt tabt. Den skal ‘bare’ til service, og imens får caféen en ny til låns.

Baggrunden

Mette Blomsterberg voksede op i Helsingør i en børneflok på fire. Hendes far var selvstændig vvs-mand og hendes mor økonoma og medhjælpende hustru. Barndomshjemmets akse var køkkenet, hvor moderen bagte, syltede og henkogte, så familien altid havde hjemmelavede rødbeder, asier og marmelade.

Helt fra barnsben var Mette Blomsterberg at finde i køkkenet, hvor hun hjalp sin mor med at lave mad – fra bunden. Glæden ved at stå i et køkken fortsatte, også efter forældrene blev skilt, da hun var seks år.

Faktisk var det i de hjemlige køkkenregioner, at Mette Blomsterbergs succesrige kagekarriere blev grundlagt. Med forældre, der var selvstændige, lå iværksætteriet i hendes dna. Årelange studier med næsen i bøgerne var ikke en del af hendes karrierekalkule. I stedet gik hun direkte fra 10. klasse i lære som konditor i Kransekagehuset i København. Et af de fineste konditorier i landet, der blev drevet af Bodil og Jørgen Søgaard Jensen.

I sin læretid havde hun ét mål. Hun ville være den bedste. Og var parat til at knokle for det. Hele tiden. Derfor så hun stort på vagtplaner og ekstratimer.

»Alt dét jeg lærte i de ekstra-timer, hvor jeg havde min læremester alene og derfor kunne malke alt ud af ham. Det var smart. Dér fik jeg noget, der klædte mig på til mit videre liv,« erklærer hun.

Siden blev hun chefkonditor på Skydebanen Sølyst, indtil hun i 1995 sprang ud som selvstændig og åbnede sin første café i Glyptoteket, der hurtigt blev et tilløbsstykke, da rygtet om de blomsterbergske kager bredte sig.

Arbejdsglæden

Mette Blomsterberg er ikke kommet sovende til sin succes, men har med egne ord ‘knoklet for sine kager’.

»Succesen er for mig helt klart forbundet med en bunke flid. For uden flid tror jeg ikke på det,« erklærer Mette Blomsterberg.

Hun er flittig og har lanceret både kager, bagegrej fra eget brand, som sælges af isenkræmmere over hele landet, og de mange tv-programmer. Alligevel er det først i år, at cafeen i Kgs. Lyngby, efter tre år med underskud, endelig har et lille overskud på bundlinjen.

»Vi er for første gang i år kommet ud med sorte tal på cafeen. Så ja, det går godt ...« lyder det en anelse sarkastisk.

»Man skal investere hen ad vejen. Det er ikke bare straight ahead. Man er nødt til hele tiden at regulere. Ellers hænger det overhovedet ikke sammen,« fortæller hun og afslører, at hun og ægtemanden Henrik har brugt seks mio. kroner på at sætte lokalerne i Lyngby i stand, før de blev præcis dén café med spritnyt køkken med lovpligtig udsugning, som de ønskede sig.

Sammen med Michael Olesen opnåede Mette Blomsterberg en 6. plads, da hun deltog i ’Vild med dans’ i 2013. Foto Betina Garcia
Sammen med Michael Olesen opnåede Mette Blomsterberg en 6. plads, da hun deltog i ’Vild med dans’ i 2013. Foto Betina Garcia
Vis mere

I hendes optik er arbejde meget mere end det, der skal give smør på brødet. Fru Blomsterberg mener, at vores arbejdsliv er med til at definere os som mennesker og derfor bør være en stor del af vores liv.

»Jeg er sikker på, at arbejdet støber os til at blive hele mennesker og gør, at man føler, der er brug for én.«

Den snart 47-årige kagebagende arbejdsbi har en opfordring til os alle om, at vi skal gøre op med holdningen, at man kun udfører et arbejde eller giver en hjælpende hånd, hvis man får penge for det. For man kan snildt bøje sig ned og samle noget affald op, der ligger og flyder. Eller man kan hjælpe én, der ikke har det let.

»Når man byder ind med noget, får man også noget igen. For mig har det aldrig været vigtigt, at det var penge ... Det er det virkelig ikke,« tilføjer hun, da hun ser BTs udsendtes tvivlende ansigtsudtryk.

»Jeg kan skrive en hel bog om, hvad jeg har gjort uden at få noget for det, men som til gengæld har åbnet så mange døre i mit liv.«

Samarbejdet

Én af dørene er den til tv-verdenen, hvor Mette Blomsterberg siden 2010 er blevet et kendt og agtet ansigt. Seerne elsker at se konditoren med det mørke hår samlet i en stram knude i nakken og de velmanicurerede negle i fransk stil forklare, hvordan man rører en vaniljecreme sammen, uden at den skiller. Uanset om hun står alene, sammen med døtrene eller med familiens reservebedstefar James Price.

Den garvede konditor med skærmtækken og den sikre mavefornemmelse nikkede heller ikke med det samme ivrigt ja, da DR for over seks år siden foreslog, at hun og James ‘rigeligt smør’ Price skulle danne tv-par.

Umiddelbart var det en skæv konstellation at sætte perfektionisten Blomsterberg med de stringente kager sammen med den selvskabte madkunstner, der på laissez-faire manér kommer ‘en pøs af det og en snas af det’ i retten?

»Jeg kunne godt se, hvor DR ville hen, men jeg kendte slet ikke James dengang. Vi blev enige om, at han og jeg skulle stikke næserne sammen og finde ud af, om vi også syntes, det kunne være sjovt. For jeg synes ikke nødvendigvis, det er sjovt, bare fordi DR synes det.«

Efter et par frokoster og en middag i Mette Blomsterbergs hjem med hele hendes familie, var de to ikke i tvivl længere. Selvfølgelig skulle de danne par.

I tilgift fik familien en reservebedstefar, for den yngste datter faldt pladask for James Prices bamsede facon.

Parløbet mellem Mette Blomsterberg og gemalen Henrik Jæger Blomsterberg er ikke kun et ægteskab og forældreskab. Han står for alt andet end kagerne i parrets fælles virksomhed Gloria Lama Holding ApS. Foto Claus Bech
Parløbet mellem Mette Blomsterberg og gemalen Henrik Jæger Blomsterberg er ikke kun et ægteskab og forældreskab. Han står for alt andet end kagerne i parrets fælles virksomhed Gloria Lama Holding ApS. Foto Claus Bech
Vis mere

»Efter James var kørt, sagde Maja, at ham ville hun virkelig gerne have som morfar. Så nu hedder James kun ‘Moffe’. Han kalder sig også ‘Moffe’, når han er hjemme hos os. Og nogle gange kommer jeg faktisk til at sige Moffe til ham i vores programmer,« griner hun – lidt flovt.

I skrivende stund ved Mette Blomsterberg ikke, om hun og ‘Moffe’ skal lave flere mad- og søde sager-programmer sammen til DR. Som det er nu, har hun en kontrakt med Nordisk Film, som producerer ‘Sukkertoppen’ til TV2. Men i princippet kan hun sige ja til nye programmer på en hvilken som helst tv-kanal.

»Jeg er ikke ansat af TV2 og har heller ikke været ansat af DR. Der er ingen, der ejer min røv. For mig er det enormt vigtigt at sige ja til opgaver, som min mave kan mærke er rigtige. Og så betyder det ikke noget, om det er den ene eller den anden tv-kanal.«