Mascha Vang og Tori Spelling hyggede sig gevaldigt sammen, da der torsdag var indbudt til fødselsdagsfest.

Det store mediespektakel til Tori Spellings fødselsdag var fuldstændigt fløjet henover hovedet på Mascha Vang, der var blandt de indbudte gæster til festen på Næsbyholm Slot.

- Jeg er her stadig. Det var en helt fantastisk fest. Jeg var inviteret af Tori og vidste ikke, der skulle komme kendte mennesker, så det anede jeg virkelig ikke noget om. Jeg havde en helt fantastisk fest, der sluttede klokken 3, fortæller en glad Mascha Vang, da HER&NU fanger hende over telefonen.

- Vi hyggede os sådan og dansede rundt i bare tæer, hendes dejlige unger dansede også rundt. Jeg har ikke oplevet andet end en hyggelig og intim fødselsdag, og jeg er glad for, at der ikke var fyldt med kendte mennesker. Jo senere det blev, jo hyggeligere blev det.

SE BILLEDERNE: Her viser gravide Amalie ALT!

Da HER&NU fanger Mascha Vang over telefonen, går hun rundt i sit sommeroutfit i solskinnet og tænker tilbage på en nat, hun sent vil glemme, hvor hun også fik rig mulighed for at snakke med "Beverly Hills 90210"-stjernen, der faktisk kendte den danske blogger.

- Både Tori og hendes familie var simpelthen så søde. Hun følger mig på Instagram, og hun fortalte, at hun også kender min blog. Hun var så glad for at møde mig, og hun spurgte, om vi ikke skulle mødes igen. De er jo meget i Danmark, så hun vil gerne have nye venner. Hun er virkelig super sød, siger Mascha Vang, der havde en helt personlig gave med til Hollywood-stjernen.

- Hun har et barn på Hollies alder, og hun havde hørt om min børnetøjskollektion, så den havde jeg taget med. Nu er der fælles morgenmad. Jeg er stået tidligt op, så jeg kan nyde dagen på slottet i det gode vejr, slutter hun med et smil på læben.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham skændes med kæresten: Det er ikke let

Artiklen er oprindeligt bragt på www.herognu.dk