Som model har Mascha Vang flere gange lagt både krop og ansigt til billeder i blade og magasiner. Ofte er billederne blevet behandlet efterfølgende, og det er den 35-årige modeblogger ikke bleg for at indrømme.

Men efter hun er blevet beskyldt for at være blevet "gennemredigeret", inden de letpåklædte fotos rammer bladenes forsider, har hun valgt at dele før og efter billederne på sin blog.

- Jeg så et sted på nettet, at nogen skrev, at billederne af mig i M! var fuldstændig retoucherede og urealistiske. Derfor lagde jeg selv billederne op, så både piger og fyre kunne få lov at se og bedømme forskellen, fortæller Mascha Vang til bt.dk.

Med billederne vil hun samtidig gerne vise andre piger, at hun altså ikke er "helt så perfekt, som det ser ud i bladene".

- Ja, der er taget lidt af dellerne på maven. Sådan er det jo i den her branche. Jeg ser det som, at man bare forskønner tingene. Ligesom man også pudser bilen, inden man skal til bryllup, griner Mascha Vang og fortsætter:

- Jeg har altså også mine små skønhedsfejl, og det må folk gerne se. Men det handler jo ikke kun om at gøre mig tyndere. På et af billederne er mine beskidte fødder lige blevet pudset rene, fortæller hun.

Sådan så billedet ud før billedbehandling (foto: Jonas Aksel / M!):



Sådan så billedet ud efter billedbehandling (foto: Jonas Aksel / M!):





Du kan se flere billeder fra Mascha Vangs foto-session, hvor dette billede er taget fra, her.