Ny biografi fortæller historien om forfatteren Jakob Ejersbo, der ændrede dansk litteratur med bogen ’Nordkraft’.

Der var kun bestilt 300 eksemplarer på forhånd, da romanen ’Nordkraft’ udkom i 2002. Ingen kunne dengang vide, at Jakob Ejersbos bog om en flok rodløse aalborgensiske narkomaner og outcasts ville blive en kraft i sig selv.

Den har solgt et par hundrede tusinde eksemplarer, er filmatiseret, og der er indspillet film om Ejersbo. I dag er ’Nordkraft’ sit eget lille stykke dansk kulturhistorie. Selvom det kan være svært at gøre op, er romanen, ifølge forfatteren til en helt ny Ejersbo-biografi, Rune Skyum-Nielsen, formentlig læst af mellem en og halvanden mio. danskere - inklusive skoleelever og studerende. Ligesom Kilimanjaro - der havde enorm betydning for Ejersbo og hans forfatterskab - står hans livsværk i dag som et bjerg i dansk litteratur.

Ejersbos litterære bjergbestigning endte med at tage livet af den komplicerede og kompromisløse forfatter, da han ignorerede sin kræftsygdom.

Jakob Ejersbo var kraftigt påvirket af Tanzania, hvor han boede som barn og ung. Familien kom til landet første gang i 1974-76. Faderen arbejdede med udviklingsbistand, og moderen hjalp til på et hospital. Som 12-årig i 1980 rejste Jakob Ejersbo tilbage til Tanzania og boede en overgang alene med sin far og gik i skole. I 2003 rejste Jakob Ejersbo endnu en gang tilbage til Afrika og begyndte at researche til det, der blev den såkaldte Afrika-trilogi. Romanerne ’Eksil’, ’Liberty’ og tekstsamlingen ’Revolution’.

Barndom med frihed

»Allerede som dreng skrev Ejersbo meget. Han kom fra et hjem, hvor der blev læst mange bøger, men der var ikke rigtig nogen tro på, at han skulle have et skrivetalent. Hverken i hjemmet eller i skolen. Han voksede op i et tidstypisk 70er-hjem med megen frihed. Til gengæld følte han tydeligvis, at der manglede opbakning fra forældrene. Især fordi de ikke altid besvarede de mange breve, han skrev, da de rejste tilbage til Afrika,« siger Rune Skyum-Nielsen, som BT møder i anledning af den nye biografi.

Det at skrive var en hård kamp for Ejersbo. Modsat mange andre forfattere var han ikke et naturtalent. Han gennemførte journaliststudiet i Aarhus for at lære at researche og skrive, selvom han ikke følte sig specielt godt tilpas på skolen.

»Det handlede for ham om forkerte ting: Hvem kan komme på forsiden med den hurtigste nyhed? Han syntes, at alle hans medstuderende brugte tiden på at spejle sig på de aarhusianske cafeer, mens de talte om de berømtheder, de havde talt med. I stedet for ydmygt at lære håndværket. For mange mellemregninger og for lidt dybdegående journalistik. Jakob ville lære at skrive, researche. Han var sindssygt disciplineret,« siger Skyum-Nielsen.

Hvad er dit bud på ’Nordkraft’s enorme succes?

»Meget få bøger på det tidspunkt henvendte sig til andre end en indforstået intellektuel elite. Der var utrolig mange fine ord, meget hjerne og indre følelsesliv. Meget lidt krop. Ejersbo ville skrive til den almindelige dansker.

Selvom man ikke har en fin uddannelse, og selvom man har truffet nogle uheldige valg, har man et hjerte og nogle basale behov for at finde sammen med andre i et fællesskab. Det var det, Jakob selv gjorde i punkmiljøet omkring spillestedet 1000Fryd i Aalborg, da han følte sig mest alene.

Vennerne blev en erstatningsfamilie,« siger Skyum-Nielsen om miljøet, der blev en stor inspiration for ’Nordkraft’.

Svært ved sit eget liv

Men selv om Ejersbo pludselig havde enorm succes, havde han svært ved at leve sit eget liv. Han havde svært ved at føle kærlighed udover den passion, der opstod, når han skrev.

Det gik bl.a. udover forholdet til den første kæreste, forfatteren Ditte Steensballe.

»Psykologer vil sige, at din primære relation er dine forældre. Derefter din partner. Ejersbo følte ikke, at han havde den relation. Specielt ikke efter han finder ud af, at forældrene ikke helt vil ham, da de rejser tilbage til Afrika og bliver der i otte år. Han er tryg i sin skrivning. Han bliver mere og mere loyal overfor sine bøger. De er hans følelsesliv,« siger Skyum-Nielsen, der beskriver arbejdet med de tre Afrika-bøger som en femdobbelt maraton.

»Jakob havde troet, at han skulle ned og være forelsket i Afrika igen. Møde sin afrikanske ’familie’. Men dem, han kender, er væk. Sådan er det som barn i en udstationeret familie. Man taler om begrebet ’3rd culture kids’. Børn, der hverken har rødder i hjemkulturen eller den udstationerede. Han møder et forrået, uoplyst og gennemkorrupt Afrika. Han møder apatiske mennesker uden ’drive’. De hvide tror, at de hjælper, men de kommer lynhurtigt til at leve som koloniherrer.«

Ejersbo skriver sin desillusion og smerte ud. På bare tre år skrev han 1.600 sider, inspireret af sit liv i Afrika.

Afkræftet

De blev senere skrevet sammen til tre bøger af hans redaktør på Gyldendal Johannes Riis.

»Man kan sige, at han arbejder sig ihjel. Og undervejs opdager han ikke, at han udvikler et stort kræftsår i halsen. Måske havde det været der længe, for han var meget ofte syg med kraftig halsbetændelse. Han skrev om det i sine breve til sine venner. Han gik kun til lægen, fordi han ikke kunne synke længere. Da han endelig fik sin diagnose, var han så syg og afkræftet, at han ikke kunne stå imod længere. Overlægen anbefalede en livsforlængende behandling. Det afviste han blankt. Det var helbredelse eller intet. Det gjorde selvfølgelig ekstra ondt, at han ikke kunne færdiggøre sit livsværk.«

Hårde ord

Den kompromisløshed kunne gå ud over mennesker i hans omgangskreds, når han skrev.

Måske især hans forældre, som i mange sammenhænge dukker frem i de tre Afrika-bøger.

»Forældregenerationen skildres i det hele taget negativt. Men jeg har jo mødt han forældre flere gange, og der er ingen tvivl om, at de elskede ham.

Han følte et svigt, fordi de for ham var mere optagede af at redde verden end af deres børn. Det var en selvrealiserende generation, hvor identiteten ikke længere lå i hjemmet, men i dét, man gjorde - arbejdet,« siger Rune Skyum-Nielsen.

Jakob Ejersbo blev født i 1968 og døde i 2008. Hans arbejde nåede at omfatte:

’Fuga’ - med Morten Alsinger, roman, 1998.

’Superego’ - noveller, 2000

’Nordkraft’ - roman, 2002

’Eksil’ - roman, 2009

’Revolution’ - roman, 2009

’Liberty’ - roman, 2009

Udover den nye biografi af Rune Skyum-Nielsen handler ekskæresten Ditte Steensballes ’Lejligheder - en kærlighedshistorie’ til dels om Ejersbo.

Selv om det ville være synd at sige, at det pænere borgerskab knuselskede ’Nordkraft’ fra begyndelsen, lever arven fra Ejersbovidere i Aalborg, der nu har Kulturhuset Nordkraft, Teater Nordkraft og bogprisen Ordkraft.jae