Malou Stella, der for alvor blev Danmarkskendt som en af 'De unge mødre', stoppede for nyligt med at medvirke i programmet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men Kanal 4, der står bag succes-serien om de unge mødre, syntes åbenbart ikke, at de kunne undvære hende.

Så nu får Malou Stella sit eget tv-program. Det skriver MSN Starlounge.

- Den blev nærmest startet, fordi de (Sand TV, red.) var kede af at undvære mig. Først skulle der kun have været med mig, men for at vi kunne få lov til at lave programmet, skulle der også være andre med, siger Malou Stella.



Indtil videre vil hun dog ikke afsløre mange detaljer om, hvad det nye tv-program kommer til at handle om, eller hvem de andre medvirkende er.

At medvirke i tv-programmer er langt fra noget nyt for Malou Stella. Siden succes-serien 'De unge mødre' rullede over skærmen for første gang  i 2005, har hun medvirket  fast sammen med sønnen Tino og hendes mor.



For nyligt bekendtgjorde hun så, at hun ikke længere ville være med i 'De unge mødre', hvor hun blev kendt for aldrig at kunne gennemføre nogle af de mange uddannelser, hun havde kastet sig over.

- Jeg vil ikke være kendt som hende fra 'De unge mødre', forklarede Malou Stella, der derfor nu kun vil kaldes Malou.



Navneskiftet er kun et af flere skridt på vejen mod et ny fremtoning. Hun har således også fået nye bryster, og hun forsøger i øjeblikket at skabe sig en sangkarriere.