- Jeg har mange gange i løbet af ugen min hånd på en anden kvindes røv. F.eks på Annette Heicks, hendes er fantastisk, og jeg har aftalt med hendes mand, at det er i orden
Det gode ved at være mig er ... at jeg er selfmade i ordets allermest basale forstand. Jeg er mit eget produkt; har selv opfundet det, sælger det selv; driver det selv; jeg er min egen chef og min egen undersåt. Hvis jeg gør en ekstra indsats, kommer det mig selv til gode, hvis jeg pjækker og skulker, er det ris til egen røv. Jeg skal ikke lytte til pis fra en chef og er ikke part i intriger, jeg er en autonom lukket størrelse, mit eget lille lukkede økosystem. Når jeg hører om alle mine fine venners advokatjob og store kontorer, tænker jeg: Godt, det ikke er mig. For alle elsker mig. Hvis jeg møder nogen, der ikke elsker mig, går jeg bare væk. Og folk betaler mig i dyre domme for at komme og kaste glans over deres selskab. Det er vidunderligt at være sig selv, at lave det hele hjemme fra køkkenbordet, det oplever jeg som den ultimative sejr i tilværelsen.
Det dårlige ved at være mig er ... at jeg er notorisk ensom, jeg har ingen kolleger, intet samspil, ingen sparring, ingen idéudveksling, Jeg er Robinson, har ikke engang nogen, jeg kan diskutere min situation med, for min situation er den eneste af sin art på jorden. Det er vilkårene, jeg har ikke det kollegiale festfyrværkeri. Det eneste er, at jeg en gang om året spiser frokost med Christine Feldthaus, og vi spørger hinanden: Hvad laver du nu?
LÆS OGSÅ:
Jeg blev jaloux ... jeg er er gift på femtende år med en dejlig og selvstændig kvinde, og vi har en aftale om, hvad vi må og ikke må i vores meget åbne ægteskab. De regler er nemme at efterleve, og det gør vi begge, så vidt jeg ved. Vi har tre børn, og jeg synes ikke, man skal begynde at lege familie, hvis ikke man er klar til det, Hvis man ikke kan holde den i bukserne, skal man ikke blive gift. Derfor bliver jeg aldrig jaloux.
Reglen om utroskab er, at ... man må ikke røre ved andres kønsorganer. Jeg har mange gange i løbet af ugen min hånd på en anden kvindes røv. F.eks på Annette Heicks, hendes er fantastisk, og jeg har aftalt med hendes mand, at det er i orden. Min kone lever i en sprudlende verden og møder mange mennesker, og jeg storflirter, bliver forelsket ti gange om dagen i alle mulige lækre kvinder. Men man kan sagtens flirte og have alt muligt lir kørende - og kysse - uden man behøver at knalde udenom. Jeg respekterer ægteskabet og troskabseden, men hvis ægteskabet bliver et fængsel, hvor man ikke må kigge efter en lækker dame på gaden, fordi ens kone sidder i bilen, synes jeg, det er latterligt. Jeg siger tit til hende: ’Prøv at se de babser øj, hvem der kunne begrave sit ansigt mellem dem.’
Jeg var hunderæd, da ... min søn cyklede til bageren og jeg hørte en ambulancesirene. Men bortset fra det, oplever jeg mig som lidt af en actionman. Man kan ikke nævne noget grænseoverskridende, jeg ikke har prøvet. Jeg har kørt 290 km/t i bil, kørt motocross, kastet mig ud i faldskærm og dyrket kitesurfing. Det, der skræmmer mig i dag, er, hvis der sker noget med mine børn. Men jeg personligt kan ikke skræmmes. Hvis jeg hører en lyd i stuen, går jeg derned, og hvis jeg møder nogle banditter, vil de fortryde det.
Jeg har været soldat i ti år og har undervist i frygt. Det er en helt legitim størrelse, som man kan lære at kontrollere. Jeg er også bange, når jeg hopper ud med faldskærm, men jeg gør det alligevel. Hvis man ikke lader sig begrænse af frygt, er det bare et andet ord for spændning.
Jeg blev uretfærdigt behandlet, da ... det oplever jeg tit. Når man er et professionelt tågehorn som jeg, og udtaler sig i debatten, kan man ikke undgå, at nogle bliver vrede.
Jeg oplever også, at vi lever i et konfliktsøgende samfund, og der skal ikke ret meget til, før nogle bliver vrede. Tit er der ikke nogen, der skeler til, hvad jeg rent faktisk sagde. Der kan blive bygget en kæmpe historie på, hvad nogle troede jeg sagde, eller endnu værre, hvad de troede, jeg mente. Når først det monster har fået sit eget liv, må man bare trække dynen over hovedet i tre døgn, til det er brændt af. Jeg var hyret af Dell som konferencier, hvor jeg skulle gøre mig morsom, med min svidende sarkasme om den skæve kønsfordeling i it-branchen. De havde hyret mig til at sige noget frækt om det. Men det endte med at jeg som talsmand for Dell havde sagt, at man skulle slå kvinder ned og voldtage dem. Det havde jeg aldrig sagt eller ment. Men jeg havde sat tingene lidt på spidsen i en satirisk sammenhæng. På alle Dells markeder i hele verden blev der udsendt en skriftlig afstandtagen til den nederdrægtige sexist Mads Christensens udtalelser. Også da jeg skrev om massemorderen Breivik i avisen, endte det med. at det omtrent var mig, der skød alle de børn. Og at jeg sympatiserede med Breivik, hvilket naturligvis var forkert. Jeg nævnte bare homo scandinavicus, som er betegnelsen for det passive menneske, og blev systematisk misforstået og fejlfortolket.
Jeg var ludfattig dengang ... da jeg forsøgte mig med at åbne en restaurant. Efter de mange år i militæret blev jeg barchef på Café Victor, og fandt ud af, der var noget, jeg var god til, derfor åbnede jeg min egen lille italienske frokostrestaurant sammen med en kammerat. Den gik på røven med et brag. Jeg var æresmedlem i Riebers og var penneven med ti forskellige advokatkontorer, og mistede alt, hvad jeg havde. Blev sat ud af min lejlighed af kongens foged. Jeg måtte sove på en sofa hos en kammerat og betalte af på gælden i flere år - jeg ville for enhver pris undgå konkurs, og derfor betalte jeg alt, hvad jeg skyldte. Men det tog mig lang tid som almindelig lønmodtager. Jeg var så heldig at få et job som journalist hos Euroman til sulteløn. Dengang levede jeg af havregryn, spaghetti og ketchup. Endte med at bo i et anneks på 24 kvm i Taarbæk, og kørte i en 2CV. Køleskabet var så småt, at der kun var plads til halve liter mælk. Men sådan er det, hvo intet vover, intet vinder.
Det værste måltid mad, jeg har indtaget, var ... jeg har via mit arbejde flere gange befundet mig selv i situationer, jeg helst havde været foruden. Jeg har det virkelig svært med det høje kulinariske køkken, og vil hellere have en frikadelle. Jeg har siddet i selskaber, hvor jeg skulle spise frølår, hvor det på alle måder vender sig i mig. Puha. Min værste oplevelse var, at jeg i Kong Hans fik en kæmpemæssig andelever, som kun havde været på panden i en tiendedel af et sekund. Den var jeg nødt til at spise for ikke at falde igennem. Jeg vil hellere stå ved en pølsevogn.
Jeg bad til Gud, da ... og havde mit eget religiøse vendepunkt, da jeg sejlede en 40 fods racersejlbåd fra Vedbæk til Fredericia for seks år siden. Jeg skulle sejle den til en udstilling, og vejrudsigten var blevet så grum, at de andre sprang fra. Jeg besluttede at sejle den selv. Vejret blev værre og værre, da jeg passerede Hundested, skulle jeg have søgt nødhavn, men jeg fortsatte, gennem Snekkeløbet, gennem Lillebælt med en lille nødrig. Alle instrumenter i mastetoppen blæste af. Jeg lå på dørken, gennemblødt, bad til Gud og tissede i bukserne. Himmel og hav stod i et; der var ti timer, hvor jeg simpelthen ikke kunne gøre andet end at håbe det bedste. Jeg kunne ikke knæle, det var umuligt, jeg lå ned og skreg mod himlen: ’Gud lad mig komme igennem det her levende, så vil jeg tro på dig’. Det har jeg gjort siden. Efterfølgende har jeg sejlet over Atlanterhavet, og det var det rene vand ved siden af.
Jeg kan godt blive misundelig når ... ja, det kan jeg desværre godt, jeg synes, jalousi er en upassende og ubehagelig følelse, men jeg kender den godt. Jeg kan en gang imellem drømme om noget, jeg ikke har, som andre har. I december kommer jeg ud til mange job og er den muntre mand med det muntre indslag til julefrokosten, men bagefter sidder jeg altid ensom og forladt, som i den Anne Linnet-sang ude i køkkenet, og kan se igennem en sprække at alle de andre har det skideskægt sammen. De har venner og kolleger, og jeg kører ensomt hjem. Da føler jeg mig ekstra ensom. Jeg kan misunde kantine og morgenmøder med kollegerne. Men heldigvis, når jeg sætter mig ned med mit eget lille regneark og ser alle de fordele, jeg har, ender det med at jeg tænker, at det er mig, der har fat i den lange ende. Jeg kan ikke tillade mig at pive over noget.
