Fans af den populære amerikanske tv-serie 'Game of Thrones' vil nødig undvære den danske stjerne Nikolaj Coster-Waldau som den bidende onde Jamie Lannister.

Og så er der jo ikke andet at gøre end at give ham lønforhøjelse!

Tv-kanalen HBO, som står bag den succesfulde serie, har ingen planer om at nedlægge deres guldæg foreløbig og har derfor genforhandlet kontrakterne med deres vigtigste spillere for dermed at sikre sig, at den kan køre i syv sæsoner.

Og derfor har de været nødt til at grave dybt i lommerne og give en seriøs lønforhøjelse til deres vigtigste skuespillere, herunder Nikolaj Coster-Waldau.

Gameofthrones

Dermed stiger hans løn til 1,8 mio. kroner. pr. afsnit. Og dem er der 10 af dem på en sæson.

Udover Coster-Waldau har også hans dværg-bror i serien, Peter Dinklage, deres søster Cesai, spillet af Lena Headey, samt Kit Harington (Jon Snow, red.) og Emilia Clarke (Daenerys Targaryen, red.) fået samme klækkelige lønhøjelse.

Nikolaj Coster-Waldau er i øvrigt ikke den eneste danske stjerne, som er blevet uundværlig i de amerikanske tv-serier.

Mads Mikkelsen er så stort et hit i 'Hannibal', at NBC nu planlægger 6 sæsoner, og Ulrich Thomsens markante rolle i 'Banshee' forlænges også igen og igen.