Før Saga Norén fra 'Broen', var der Sarah Lund. Og før Sofie Gråbøls sammenbidte og sweaterklædte hovedperson, var der Elsebeth Egholms romanfigur Dicte Svendsen.
Men lang tid før alle de tre stærke kvinder, var der Annika Bengtzon - hovedpersonen i den svenske krimiforfatter Liza Marklunds krimiserie.
Annika Bengtzon var den første kvindelige antihelt i kriminallitteraturen og har siden sin fødsel i 'Nedtælling' fra 1998 været et forbillede for sine senere medsøstre. Det nye årtusindes kvindelige helt har alle det tilfælles, at de kæmper mod fordomme om kvinders lederegenskaber, mod sine kolleger i en mandsdomineret verden, med helt almindelige familieproblemer og ikke mindst mod sig selv.
- Hvis en kvindelig figur skal have hovedrollen i en roman, på tv eller film, skal hun i hvert fald være psykisk syg. Er hun normal, bliver det simpelthen for besværligt, siger Liza Marklund, der fredag udgav den tiende bog i serien om Annika Bengtzon, ’Noras bog’.
Bogen, der udkom i Sverige for nogle uger siden, har fået fornemme anmeldelser, men noget af det, de fleste anmeldere hæfter sig negativt ved, er, at hovedpersonen Annika er blevet for almindelig i livet som mor i en sammenbragt familie, der skal aftale pasningsregler med eksmanden og have maden i ovnen, inden familien bliver for sulten.
De svenske anmeldere mener ganske enkelt, at det er en fejl, at Annika Bengtzon er ved at blive normal. Hun var mere cool, da hun var ”syg i hovedet”, mener de.
Men mon ikke, den nye Marklund-krimi nok skal blive en bestseller ligesom alle de foregående. Serien om Annika Bengtzon er udgivet i mere end 30 lande og solgt i over 15 millioner eksemplarer.
Læs et stort interview med den bogaktuelle Liza Marklund i dagens udgave af BT og læs mere om hendes engagement i kampen for ligestilling i både litteraturens og virkelighedens verden.
(Hvis du læser med fra mobilen - se tv-klip med Liza Marklund, der løfter sløret for ny krimi her)
