Kniber sig i armen efter lutter fem- og sekstjernede anmeldelser af Cirkusrevyen.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der var forår i luften og gode nyheder i avisen og på diverse sites, da Lisbet Dahl stod op i morges.Cirkusrevyen 2012 vælter sig i anmelderroser.
- Ja, det er utrolig dejligt at stå op til sådan en fredag morgen. Vi har mærket, hvor det bar hen under generalprøverne. Vi plejer at sige, at publikum er vores sidste instruktør. Vi bliver klogere, dygtigere og mere sikre for hver aften, siger Lisbet Dahl til bt.dk.
Det virker som om, du og Cirkusrevyen ikke kan undvære hinanden?
- Revyen er blevet min skæbne. Forleden kiggede jeg på et billede af mig selv sammen med Preben Kaas (direktør for Cirkusrevyen og gift med Dahl sidst i halvfjerdserne) foran Cirkusrevyen. Dengang jeg var helt ung og ny som skuespiller. Dengang havde jeg sgu ikke troet, at jeg skulle stå her i dag. Det var der ingen, der havde troet. Jeg tænker tit på mine år med Preben. Måske blev min skæbne udstukket dengang.
Du sagde på scenen i aftes, at du ikke agter at stoppe. Hvor længe kan du blive ved?
- Så længe, det kører, og vi sælger billetter. Så længe min chef vil have mig. Og så længe jeg kan huske. Selvfølgelig. Det er jo fedt. Det er fantastisk, når det går godt. Hvorfor stoppe?
Det virker som, I mere end nogensinde griner lidt ad jer selv. I det traditionelt lidt svulstige afslutningsnummer sprang Ulf Pilgaard f.eks. ud som transvestit.
- Vi prøver at sætte tingene i perspektiv. Udfordre os selv. En revy skal afspejle den tid, vi lever i. Det er klart, at politisk satire bør være nutidig. Vi kan ikke lave satire om K.K. Steincke og Jens-Otto Krag.
Struense er oppe i tiden...
- Ja, han er lige vendt tilbage. Men jeg har aldrig brudt mig om rokokkokustumer, ha. Mit motto er at vi skal overraske publikum. Men der går grænsen sgu.
