'Vild med dans'-talentet Lisa Lents og musikeren Craig David tilbragte nogle dage - og nætter - sammen i Danmark sidste år.

En trendymodefest på det fashionable Hotel Skt. Petri i København bragte i august sidste år Lisa Lents og Craig David sammen. Det blev ifølge en af hotellets medarbejdere begyndelsen på en kort, men heftig romance.

- Craig David spottede straks smukke Lisa Lents, der i baren stod og talte med nogle af de FCK-spillere, som hun var kommet derind med, siger kilden, der på grund af sit arbejde ønsker at være anonym.

SE DE FRÆKKE BILLEDER: SEXEDE LISA LENTS BIKINI-FOTOS


Den engelske musiker, der netop havde optrådt på Langelandsfestivalen, forsøgte at få hende til at komme over til ham. Uimponeret over opmærksomheden affejede hun hans håndtegn og gjorde i stedet tegn til, at han kunne komme over til hende.

Klikkede med det samme

En ivrig Craig David gik derpå over til Lisa Lents og gelejdede hende og hendes veninde ned til det bord, hvor han sad med sin manager og sine bodyguards.

SE DE FRÆKKE BILLEDER: SEXEDE LISA LENTS BIKINI-FOTOS


- Lisa og Craig klikkede med det samme og lignede nogle, der havde kendt hinanden i flere år. Craig smagte på Lisas drink, og de grinede og flirtede i timevis, siger den anonyme kilde.

Da festen på Skt. Petri sluttede, tog de to turtelduer på McDonald’s ved Nørreport. Her så flere festtrætte gæster Craig David made Lisa Lents.

Kom tilbage til hotellet

Efter det romantiske McDonalds-måltid vendte 'Lady' og 'Vagabonden' tilbage til Hotel Skt. Petri, hvor Craig David skulle overnatte. Ved syv-tiden samme morgen tog Lisa og hendes veninde hjem. Men her stoppede romancen ikke.

- Et par dage senere var Lisa igen forbi Craig. Hun forlod hotellet en tidlig morgen, hvor Craig og Lisa gik ud derfra hånd i hånd. Han kyssede hende farvel foran vores personale. Derefter satte han kursen hjem mod England.

Lisa Lents har ikke ønsket at komme med sin version af romancen.

- Det er en gammel sag, som jeg ikke rigtig har lyst til at kommentere, siger taekwondo-mesteren og det spirende danse-talent Lisa Lents, der i det seneste års tid har dannet par med FCK-spilleren Thomas Villadsen.

SE DE FRÆKKE BILLEDER: SEXEDE LISA LENTS BIKINI-FOTOS