Se videoen med lille Alba bunden af artiklen.

Lise Kessler har den seneste tid oplevet store nedture og opture. For ni måneder siden blev hun mormor, da hendes datter Geggo fødte en pige. Og for nogle uger siden døde Mopper – Linses mor, der som resten af familien er kendt fra tv-serien ’Familien fra Bryggen’.

Onsdag aften har Linse Kessler så delt en video på sin Facebook-side med barnebarnet Alba. Og at dømme efter ordene fra Linse, er barnebarnet en glæde og et lille lys i en ellers svær tid efter Moppers død.

I en kommentar skriver Linse, at det er anden gang, at hun passer barnebarnet. Første gang gik det mindre godt, skriver hun. Men denne gang var en succes.

’…jeg meget lettet og utrolig glad’, lyder det bl.a. fra Linse Kessler på hendes Facebook-side.

I videoen ser man lille Alba i en barnevogn i skoven. Og turen varede angiveligt mere end to timer. Og ’mormor Linse’ er åbenlyst meget begejstret for lille Alba. I hvert fald skriver hun:

’Hun er simpelthen vores magiske guld, kæft hvor jeg elsker den lille fis’

Linse Kessler har siden ’Moppers’ død gjort meget ud af at fokusere på glæden på trods af den store sorg. Hun har forklaret, at det nemlig ville være, præcis hvad ’Mopper’ ville have ønsket.

»Hvis vi sad og tudede alle sammen med bæ-fjæs, så ville hun sige, 'kan I så komme i gang med at grine alle sammen',« forklarede Linse Kessler i et åbenhjertigt interview i Aftenshowet fire dage efter ’Moppers’ død.

Sygdommen blev opdaget i maj, men først i september kunne Linse Kessler fortælle, at det stod skidt til med det ældste medlem af 'Familien fra Bryggen'.

En af konsekvenserne af ’Moppers’ sygdom har været, at hun var nødt til at få mad gennem en sonde. Udfordringerne med helbredet fik hende også til at kvitte smøgerne. Men desværre tabte hun kampen mod sygdommen den 21. november. Hun blev 78 år gammel.

Hvad Mopper præcist fejlede, har familien valgt at holde for sig selv, da ’Mopper’ med det borgerlige navn Ann Patricia Christiansen ikke selv ønskede, at familien fortalte om det. Derfor har det været uvist, hvad det var, som den folkekære ’Mopper’ døde af.

Udover Mikkel og Linse Kessler havde Mopper også sønnen Mark Coleman. Udover dem efterlader hun sig de tre børnebørn 26-årige Stephanie 'Geggo' samt Mikkels to børn, to-årige Romeo og ni måneder gamle Rosa-Lia, og oldebarnet Alba.