Føler sig misbrugt og sagsøger firma

Lindsay Lohan vil ha' 600 mio. for baby-kopi

mlkaholic Lindsay Lohan

Joda, ligheden er slående. Det er baby-Lindsay til venstre og den ægte vare til højre. (Foto: YouTube og Reuters) Se stort billede

Skuespiller og papparazzi-yndlings-offer Lindsay Lohan har stævnet firmaet E*Trade for 600 mio. kr. fordi hun mener, at hendes navn og gode rygte er blevet ødelagt af en TV-reklame.

Lohan føler sig hængt ud, fordi der i reklamen optræder en 'mælkaholisk' baby med navnet Lindsay - der påfaldende minder om hende selv. I stævningen skriver Lohan, at babyen "ligner, har samme navn, udseende og personality". Det er sket uden hendes tilladelse og reklamen krænker hendes privatliv, hedder det.

Lohans advokat Stephanie Ovadia siger til The New York Post at hendes
klient har den samme "enkelt-navns-berømmelse" som Oprah Winfrey og
Madonna.

Mandag modtog en domstol i New York skuespillerens krav om i alt 100 millioner dollars i erstatning fra E*Trade Financial Corp, samt et krav om, at reklamen omgående bliver stoppet og alle kopier afleveret til hende.

Reklame-spottet blev set af over 100 millioner amerikanske tv-seere under finalen i amerikansk fodbold, Super Bowl, den 7. februar.

I tv-reklamen undskylder en baby-dreng på en videochat til sin veninde, over at han ikke ringede aften før, fordi han var på E*Trade. Kameraet svinger over mod veninden, som mistænksomt spørger: "Og den mælkaholiske Lindsay var ikke på besøg?"

Kameraet svinger tilbage til drengen, som noget nervøs svarer "Lindsay?" inden endnu en baby-pige (formentlig Lindsay) kommer ind i billedet og spørger "mælka-hvad?"

I 2007 blev Lindsay Lohan dømt til at tilbringe en dag i fængsel, gå i behandling for alkoholmisbrug og tre års prøvetid efter at hun havde tilstået at køre spritkørsel og var blevet snuppet med kokain på sig.

- Det er klart, at jeg ikke længere har styr på mit liv fordi jeg er afhængig af alkohol og narkotika, udtalte hun dengang.

En talsmand for firmaet, der har produceret tv-reklamen, fortæller til The New York Post, at baby-Lindsay er opkaldt efter en ansat i firmaets regnskabsafdeling.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: