X Factor gjorde Lina Rafn ’verdensberømt’ i Danmark. Men det forkætrede tv-show smadrede også Linas internationale karriere.

Først nu er hun og Infernal-partneren Paw Lagermann for alvor tilbage. Med drømmen om at genvinde de tabte territorier i en ny virkelighed, hvor cd’en er på vej til at uddø.

Umiddelbart inden X Factor-finalen i 2009 fik Infernal et tilbud om medvirken i et stort tysk tv-show.

- Det var et fedt tilbud. Dengang stod alt i stampe for os. Showet ville give os en ny chance på det tyske marked. Det var bare samme dag som ’X Factor’-finalen, siger Lina Rafn til BT.

I 00erne solgte Infernal flere millioner plader i Europa, især singlerne ’From Paris To Berlin’ og ’I Won’t Be Crying’ skabte hype.

Men musikbranchen er flygtig. 2008-albummet ’Electric Cabaret’ rykkede ingen vegne. Så kom tilbuddet om det mest sete tv-show på det europæiske kontinent.

- Det tyske pladeselskab sagde, ’Vi tror på jer, men I får kun denne ene chance’. Vi tjekkede alle muligheder. At vi kunne flyve i helikopter fra København til Tyskland, så jeg kunne nå begge dele. At jeg kunne udgå som dommer i ’X Factor’-finalen. Lige meget hvad vi foreslog, var det umuligt, siger Lina Rafn og tilføjer:

- Nej, hvor var jeg sur. Jeg var så sur på alt og alle. Også på DR, som var ufleksible. På den anden side lå jeg jo, som jeg selv havde redt. Jeg havde selv sagt ja til ’X Factor’. Men det lukkede en dør. Det var en høj pris, siger Rafn.

Ingenting, måske

Ingen ved, hvad der ville være sket, hvis Infernal var fløjet med helikopteren til Tyskland. Ingenting, måske.

Men Lina og Paw ved, hvad de gjorde forkert dengang. De brød deres gensidige musketér-ed: Intet over eller ved siden af Infernal.

Det daværende kærestepar satte sig for alvor igennem på de danske diskoteker i 1997. Siden har det været en tur i og med ryggen mod stroboskob-lyset. De har ligget på hitlisterne i 30 lande. Indspillet med David Beckham og resten af det engelske fodboldlandshold. De har oplevet, hvad de i 2010 selvironisk beskrev som ’Fall From Grace’. Fald fra storhed.

Nu er de så tilbage ved scratch. Med ryggen mod hinanden, som da de begyndte. Paw, 35, og Lina, 36, er for længst – næsten – voksne. Mor og far til to små børn på henholdsvis to et halvt og halvandet år. De føler, at de begynder forfra.

- Eller måske snarere: Infernal begynder rigtigt. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke kan stå inde for det, vi lavede tidligere. Energien var fed. Jeg tager ikke afstand fra min fortid. Men til sidst omkring ’Electric Cabaret’ lavede vi jo korarrangementer, der var større end Michael Jacksons. Det er fint nok, så længe du har succes. Men når succesen udebliver, eller kun er middelstor, sidder man tilbage og tænker, hvorfor holdt man ikke fast i sit hjerte, siger Rafn.

Erkendelsen af at have været på afveje i hjertets krinkelkroge kom, da Paw for nylig sendte et nyt track, som det hedder i den verden, til den danske producer Søren Winding. Med blandt andet den succesrige kult-reggaestjerne Shaka Loveless som mellemmand kom det tilbage under titlen ’Won’t Go Back’.

- Jeg græd, da jeg hørte det. Det er tilbage til club-rødderne. Dét er Infernal. 14 års crap væltede bare ned over os. Fik os til at sige, nu gør vi det, siger Lina Rafn.

Online-nuet

Den ny Infernal-strategi går ud på at udsende singler. Ligesom f.eks. den danske producerkonge, Thomas Troelsen. Albummet/cd’en er død, er holdningen. I stedet udsender de af og til et enkelt nyt nummer. For at være til stede i online-nuet. På nettet, i de forskellige download- og streamingtjenester.

- Jeg er træt af at lave musik, som ingen alligevel hører. Langt de fleste plukker numre fra iTunes eller sammensætter deres egne play-lister. Medmindre man rammer bulls eye som Rasmus Seebach. Jeg gør det jo selv. Man redigerer sit eget album, siger Lina Rafn.

God til lommeregneren

Hvor er kronerne i den strategi?

- Kronerne er i ’sharebranding’ (Når knap så kommercielle kunstnere og rent kommercielle virksomheder arbejder sammen, som Casper og TDC, f.eks., red.). Vi bokser lidt med, hvad vi kan stå inde for, og hvad vi ikke kan stå inde for. Vi forholder os kritisk. Der er stadig penge i live-markedet. Se bare Medina. Vi har tjent rigtig mange penge. Så store er pengene ikke længere. Men vi lider ikke nød.

Man skal kunne leve for mindre. Lade være med at foretage åndssvage investeringer. Vi har aldrig investeret i dyre strandvejsvillaer eller store biler. Heldigvis er Paw god til det med lommeregneren.

Hvordan er det at begynde forfra på diskoteksturné som småbørnsforældre?

- Det vilde er, at det er meget nemmere nu end tidligere. Hold kæft, hvor kunne vi pibe tidligere efter det sidste job kl. 3 om natten. Vi var så trætte. Sådan er det ikke længere. Vi er vænnet til at sove mindre. Lige pludselig er det skønt at sove seks timer. Det er nærmest en luksus. Vi er vant til at sove to-tre timer, indtil den lille vågner. Man bliver mere effektiv, når man får børn. Man kan skære nogle skiver af musikken og arbejdet. Man kan ikke skære skiver af børn, siger Paw Lagermann.

Noget smukt

Selvom det skulle vise sig at være for sent for Infernal, bliver de ikke bitre.

- Der er noget smukt i, at det, vi har oplevet, er der ingen, der kan tage fra os. Uanset hvad der sker. Uanset hvor kendte Medina eller andre bliver i Tyskland og resten af Europa. Vi er dem, der har eksisteret længst i dance-genren. Vi kan se i dag, at det, vi har kæmpet for, er blevet normalt. Det er stort, siger Paw Lagermann.