____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Da Christiane fik sin Liam O' Connor sidst i december, sagde hun både ja til sin charmerende rapper og hans efternavn, og den tidligere 'Vild Med Dans'-vært, med det i forvejen lange navn, kan nu kalde sig Christiane Schaumburg-Müller O'Connor.

Men det er ikke kun et langt navn, der følger med, når man gifter sig med L.O.C. Også bryllupsrejsen bliver overordentlig lang. Hele to måneder skal det nygifte kendis-par bruge på at koble af og kigge hinanden dybt i øjnene. Det fortæller danseprinsessen på sin Instagram-konto, hvor hun samtidig viser det tøj frem, som hun skal have på på den lange rejse.

loc

LOC og Christiane

Og efter de mange outfits at dømme, skal den heldige Liam O'Connor bruge to måneder på at kigge på en lækker letpåklædt hustru. Det er nemlig nærmest udelukkende bikinier, der har fundet vej til fruens håndtaske.

'Alt tøj er nu pakket ned i poser i kategorier / rullet og presset ned i den lille taske som nu indeholder tøj til honymoon på over 2 mrd!! Håndbagage is The Way to travel....', skriver tv-baben til billedet af en proppet weekendtaske, som tilsyneladende er det eneste stykke bagage, der får lov at komme med.

Selvom parret ikke vil afsløre destinationen, kan man altså være sikker på, at det er et varmt sted. Og den detalje bekræfter Christiane Schaumburg-Müller over for Billed-Bladet:

- Vi skal af sted i lidt over to måneder, og vi skal meget langt væk til sol, strand, bjerge og natur. Vi skal på en ren oplevelsestur og besøge en masse forskellige lande.

loc

LOC og Christiane

På trods af oplevelsestur bliver der altså også tid til at slappe af i solen med en god bog. På billerne viser Christiane Schaumburg-Müller nemlig også de bunker af bøger, hun skal læse på den lange bryllupsrejse.

Til billedet har flere fans spurgt, om det er meningen, at man skal have næsen begravet i en roman, når man er på bryllupsrejse med en af Danmarks flotteste rappere. Men det har den nygifte tv-vært dog ikke svaret på.