Lars Hjortshøj-villa: Nu 400.000 kr. billigere

Komikeren Lars Hjortshøj og hans kone Tina Bilsbo må ligesom andre sælgere væbne sig med tålmodighed i disse tider.

Parret har i et halvt års tid forsøgt at sælge deres 112 år gamle ejendom ved nordsjællandske Slagslunde, men hidtil uden held, og nu skal der åbenbart ske noget.

Hjortshøj og Bilsbo har nemlig droppet Home-mægleren og ladet konkurrenten Danbolig overtage, og oven i hatten er ejendommen blevet 400.000 kr. billigere.

Prisskiltet lyder nu på 4.594.000 kr., og skulle det lykkes parret at få solgt boligen til den pris, kan de glæde sig over en ganske pæn fortjeneste på salget.

Boligen købte de nemlig i 1999 for ca 2.270.000 kr.

Det skriver Boliga Kendte.

Ifølge mægleren er der tale om en romatisk ejendom, som ligger på på en lukket stikvej, og grunden kan blandt andet byde på gamle frugttræer, staudebede og smukke roser.

Ejendommen er opført i en hestesko og indeholder entré med pejs, lys opholdstue med synlige bjælker, landkøkken i hvide elementer og udgang til en solrig terrasse.

Desuden er der forældreafdeling med stort soveværelse, stort badeværelse med kar og på førstesalen er der udgang til balkon.

Se ejendommen her.

Læs også: