Kendisser strømmer til lørdagens store begivenhed

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et par timer før årets store bryllup Vild med dans-værten, Christiane Schaumburg-Müller og rapperen Liam O'Connor, bedre kendt som L.O.C., finder sted, begynder de kendte gæster fra København så småt at ankomme.

Blandt dem er Preben Kristensen og hans mand, stylist og frisør Søren Hedegaard og komikeren Lars Hjortshøj og frue, Tina Bilsbo, som tjekkede ind på det hyggelige hotel i Svendborg, hvor også L.O.C. og hans irske familiemedlemmer har boet i nat, to timer før vielsen finder sted på Valdemar Slot på Tåsinge klokken 15.00.

- Naturligvis glæder vi os, fortæller Lars Hjortshøj, mens Tina Bilsbo står i baggrunden med sit bryllupstøj i en dragtpose hængende over armen.

- Jeg lærte Christiane at kende, da vi arbejdede sammen på 'Live fra Bremen', siger Hjortshøj.

LOC og Christiane


Tidligere i dag mødte bt.dks udsendte L.O.C. på hotellet, hvor han har boet de sidste par dage. 

- Jeg har talen parat. Det bliver på en blanding af dansk og engelsk, siger han. Og tilføjer, at resten er forbeholdt bryllups-gæsterne. Den aarhusianske rapper virker ganske afslappet for en brudgom, bare tre timer før præsten erklærer brudeparret for rette ægtefolk at være.

Selve vielsen mellem Danmarks underholdnings-powerpar nr. 1 begyndte lørdag eftermiddag kl. 15. i kapellet på Valdemar Slot på Tåsinge.

Op til brylluppet har L.O.C. indlogeret sig på et hotel i nærheden af Svendborg. Det samme gælder flere af hans gæster.

Bt.dk's udsendte på stedet mødte her til formiddag Preben Kristensen fra Linje 3 og dennes mand, frisør og stylist Søren Hedegaard på hotellet.

Hedegaard er fast stylist for 'Vild med dans'-værtinden - som han blandt mange andre også er det for kronprinsesse Mary.

Skuespiller og komiker Rasmus Botoft var i aftes vært på DR2s 'Jordens undergang'-show. I dag er han gæst på Tåsinge.

- Det bliver årets bryllup, siger han til bt.dk.

Liam O'Connor har tilbagt lørdagen med at hygge sig sammen med sine mange irske familiemedlemmer. Størsteparten af familien tilbringer bryllupsdagene på hotellet. De bliver hentet på hotellet kl. 14.

Ifølge bt.dks oplysninger er fotorettighederne fra brylluppet solgt til magasinet Elle. Som senere bringer en reportage fra festlighederne inde på Valdemar Slot.