KØB PLUS!

Lars Hjortshøj: Derfor har jeg solgt mit hus

Endelig er det lykkedes komikeren og hans kone Tina Bilsbo at sælge deres hus ved Slagslunde i Nordsjælland. Huset har været til salg det meste af 2012. Senest tilbudt til en salgspris på 4,6 mio kr.

- Nogle gange må man flytte sig. Vi har boet der i 13 år. Mine to børn har været rigtig glade for at bo der. Jeg er selv vokset op med grønt omkring mig, og har altid ment, at mine børn skulle have samme mulighed, siger Lars Hjortshøj til BT.

Huset er stor ejendom på en lukket stikvej. Grunden byder på gamle frugttræer, staudebede og smukke roser.

 - Mine to børn går i en fantastisk skole i Farum og har en masse kammerater og interesser der. Det vil vi gerne rykke tættere på. Vi har ikke købt et nyt hus endnu. Indtil videre bor vi i et lånt hus i nærheden af Farum, siger Hjortshøj.

Han var blevet træt af at lege privatchauffør.

- Vi bor 15 km fra skolen. Vi kører Nordsjælland tyndt for øjeblikket. Jeg er vognmand, når jeg ikke optræder. Bortset fra det er jeg vokset op i lidt af en nomadefamilie. Som min mor sagde for nylig: de 13 år, du har boet i det hus, er den længste periode i dit liv, du har boet ét sted, siger Lars Hjortshøj.

BT bringer tirsdag et stort interview med Hjortshøj, hvor han løfter sløret for detaljerne i sit nyeste show 'My Danish Collection'.

Læs også: