Bare det sidste par måneder har vi set hende udklædt som tegnefilmsinspireret poledancer, Batwoman, gotisk furie og nedringet dronning ved Ludvig den 14., 15., 16.-stykkers hof. Men hvem er Lady GaGa egentlig inde bag alle de mange vilde udklædninger?
Engelske Daily Mail har fundet et syv år gammelt klip fra MTV med ladyen. Det stammer fra showet ’Boiling Point’, hvor Stefani Joanne Angelina Germanotta, som hun kun hed dengang, deltog uden at vide det.
LÆS OGSÅ: Her mister Lady Gaga hovedet
LÆS OGSÅ: Lady Gaga skræmmer kæresterne væk
’Boiling Point’ er skjult kamera, hvor folk provokeres til at gå amok. I klippet har en servitrice netop fjernet Stefanis bakke med mad. For at levere den tilbage dækket med affald. Ofrene i ’Boiling Point’ fik udbetalt 100 dollar, hvis de holdt masken i 14 minutter. Men efter 12 minutter brændte den senere Lady GaGas sikring over.
Ifølge Daily Mail sagde hun til tjeneren:
- Ville du putte det der ind i din mund? Der er lort over det hele. Selvfølgelig ville du det, fordi du er jo sindssyg.
I 2005 var Stefani netop begyndt at indspille sin egen musik med diverse andre New York-kunstnere.
I dag, seks år senere, bestemmer Lady GaGa selv, hvordan hun ser ud, når hun optræder på MTV. Hvilket stort set vil sige altid.
Hun er netop blevet kåret som den mest indtjenende kvindelige kunstner i 2011. Cirka en halv mia. kroner. Hun er på vej med ny musik og en turné, som bringer hende til Europa i sensommeren og efteråret.
Om hun også kommer til Danmark er uvist. Det eneste, Lady GaGa ikke har tid til, er kærester.
- Hvis jeg skal bruge en f..... ring, har jeg råd til at købe den selv, siger hun til Vanity Fair.






















