Superstjernen blev ramt hårdt i hovedet af en pæl under sit show, men fortsatte ufortrødent.
Den amerikanske sangfugl Lady Gaga pådrog sig en hjernerystelse, da hun optrådte i Auckland, New Zealand søndag aften. Midt under kæmpehittet 'Judas' lader en uforsigtig danser en pæl falde direkte ned i superstjernens hoved.
Danseren lægger ikke mærke til uheldet. Og det gør mange blandt publikum sikkert heller ikke, for som kun en ægte stjerne gør det, fortsætter Lady Gaga, som om intet er hændt.
Læs også: Turnépremiere: Madonna sviner Lady GaGa
Sangerinden springer kun et enkelt ord over, fordi hun bliver overrasket af pælen, der er en del af den outrerede kunstners vilde sceneshow. Derefter tager hun sig kort til hovedet, synger videre og forlader scenen som planlagt, for derefter at komme tilbage og synge koncertens resterende 16 sange.
- Jeg vil gerne undskylde. Jeg slog mit hoved, og jeg tror, jeg har fået en hjernerystelse, men I skal ikke bekymre jer, jeg vil afslutte showet, fortalte sangerinden senere sit publikum.
Og stjernens mistanke viste sig at holde stik. Det bekræfter hendes makeup-artist på Twitter.
- Gaga har fået hjernerystelse, men hun skal nok blive ok. I skal vide, at hun elsker jer. Jeg tager mig af hende. Kan slet ikke tro, at hun afsluttede sit show, skriver hun.
Se videoen, hvor den uforsigtige danser rammer Lady Gaga:



