L.O.C.s meget mærkværdige vaner

Man må prøve tingene af, så man kan danne sig en holdning om dem. Det mener Danmarks - efter eget udsagn - bedste rapper. Derfor har rapkongen også smagt både rotter og andefostre.

Til gengæld bryder han sig ikke om fisk og skaldyr. Særligt rejer er han skeptisk over for.

- Man bør sgu ikke spise noget, der stadig har sin røv på, siger han i et interview i dagbladet Politiken.

Læs også: L.O.C. dropper pladeselskab

Her afslører han også, at han aldrig går på kompromis med det, han gør og siger:

- Jeg har 35 par Levi's 501-bukser i samme længde og snit og i tre forskellige farver. Det skyldes delvis, at jeg er 90 procent farveblind, så engang købte jeg et par lilla bukser, og det vil jeg altså ikke risikere igen, siger L.O.C. i interviewet.

Læs også: L.O.C. praler med sin rigdom

Her forklarer han også, hvorfor vi ofte ser ham i de helt klassiske jakkesæt.

- Det var det, min farfar havde på. Det er enormt stærkt æstetisk, og samtidig symboliserer det nogle værdier og dyder. Jeg bliver jo ofte beskyldt for at være mandschauvinistisk, og i de tilfælde har jeg følt mig meget misforstået. Men en af de dyder, jeg har fået fra min familie, er, at en mand er en forsørger. Ikke fordi han skal holde kvinden tilbage, men fordi han skal passe på familien. Dét symboliserer jakkesættet for mig, siger han.

- Jeg har en ven, der har fire børn med den samme pige. Han er forsørger. Og der er ingen, jeg beundrer så meget, som jeg beundrer ham, afslører L.O.C. i interviewet.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her