Venstres Kristian Pihl Lorentzen voksede op hos bedstefar ved en vandmølle, kom siden i militæret og morede sig på den Jyske Ambassade i København. I dag tager han i mod Kongefamilien, når Folketinget åbner hver oktober. Og det er ikke kaffe, man drikker på en festdag.
1.1961
Allerede som barn var jeg glad for god mad. Dengang var det simpel kost såsom rugbrød, pølse, ost og leverpostej og aftensmaden var dansk bøf med brun sovs - heldigvis uden salat. Jeg voksede op i den lille landsby Grønbæk nord for Silkeborg, og fordi min far og mor blev skilt, da jeg var fem, kom jeg til at være meget hos min bedstefar, Kristian Lorentzen, som drev Katvad vandmølle i næsten 50 år. Jeg hjalp ham med arbejdet i den gamle mølle - det var vedvarende energi i højeste potens. Vandet drev en turbine, der trak kværn og valse, der forarbejdede landmændenes korn til dyrefoder. I dag er jeg medlem af Dansk Mølleforening, fordi jeg bakker op om bevarelsen af de gamle møller som uhyre vigtig dansk kulturarv. Sammen med min bedstefar blev jeg meget tidligt interesseret i at læse, og kørte rundt i landet sammen med ham og så på gamle herregårde, møller, tog og biler.
2. Viborg amtsgymnasium
Jeg gik i Grønbæk landsbyskole til og med 7. klasse, derefter tog jeg realeksamen fra Ans Skole, den sidste årgang, der kunne tage realeksamen. Det var en rigtig god ordning, hvor de boglige kom i realklassen, mens de mere praktisk orienterede kom i 8. klasse, til stor gavn for begge parter. Jeg kom siden på Viborg Amtsgymnasium, der var et meget rødt gymnasium. Her fik jeg skærpet mit poitiske jeg. Ved et prøvevalg stemte omkring 80 pct. af eleverne og lærerne rødt. Rektor blev anset for at være højreorienteret, fordi han var SF'er. Jeg var på det borgerligt liberale hold fra barnsben. Min bedstefar lærte mig: "Man kan hvad man vil, men arbejd' skal der til", og "Frihed under ansvar". Jeg var nok ikke så flittig, men når jeg gik til mundtlig eksamen, fik jeg høje karakterer. Det blev til et snit på 8,5 gymnasiet, men der var jo også nogle fester, man skulle deltage i. Og så havde jeg hårdt arbejde ved siden af skolen som landbrugsmedhjælper, hvor jeg passede markerne og hjalp med at malke 70 køer med malkemaskine.
3. militæraktion
Da jeg var færdig med gymnasiet meldte jeg mig frivilligt til uddannelsen som officer af reserven. Det var en koncentreret uddannelse, først på sergentskolen i Sønderborg et halvt år, og løjtnantskolen i Oksbøl i tre måneder og så blev man udnævnt til sekondløjtnant af reserven. Derefter kom jeg til Sjællandske Livregiment i Slagelse og blev stillingskommandør i en tung mortérdeling. Min opgave var at opmåle stillingen, sådan at mortererne vendte i den rigtige retning og stod rigtigt, så vi kunne ramme målene. Det var en skøn tid, og det var egentlig ikke planen at jeg ville fortsætte i forsvaret, men jeg blev så grebet af det, da jeg fik ansvaret for 30 unge mennesker og deres uddannelse, at jeg søgte ind på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot for at blive linjeofficer – altså fastansat officer. Her var jeg elev fra 1983 til 1986, hvor jeg blev udnævnt til premierløjtnant og gift med Anne Mette.
4.1984
Jeg var 23, da jeg scorede Anne Mette. Forhistorien var, at jeg gik på Hærens officerskole, hvor jeg kom ind i 1983, og det første års tid var jo spændende som single og ung kadet i København. Der var fest og farver, og jeg var tit på diskotek Excalon, den såkaldte Jyske Ambassade. Men så var det, jeg kom hjem i påsken og traf Anne Mette ved et påskebal i Ans, og så sagde det bang, og jeg begyndte at komme hjem til Midtjylland hver weekend. BIlledet er fra den aften, hvor vi sprang ud som kærester, om man så må sige. En kammerat havde et kamera og tog billedet, for det var lidt af en sensation at nogen havde fået slået kloen i Kristian Pihl, jeg havde jo været inkarneret ungkarl ind til da.
5.
I sommeren 1985 tog jeg en faldskærmsuddannelse ved Jægerkorpset i Aalborg. Det er meget grænseoverskridende at skulle springe ud fra et tårn 15 meter højt tårn. Det er faktisk sværere end at skulle springe ud fra en flyvemaskine, fordi jorden er så tæt på. Vi skulle have fem fejlfrie spring, før vi kom ud i en Hercules flyvemaskine og sprang faldskærm. En spændende uddannelse, der gav hår på brystet og styrkede kammeratskabet. Vi var et helt hold afsted og det fællesskab og den gruppefølelse, der er, det bærer een i gennem. Og kvajer man sig, får man masser af velfortjente armstrækkere af jægersoldaterne. Så jeg var i topform, dengang, i modsætning til i dag. Der var 10 km lange løbeture tidligt om morgenen langs stranden eller i Hammer bakker, især morgenerne efter vi havde været i byen i Jomfru Ane Gade. En hård uddannelse, som jeg er meget stolt over at have gennemført.
6.
I 2013 udgav jeg bogen ”På sporet af Danmark – Jernbanen før, nu og i fremtiden”. Som led i research til bogen kørte jeg i sommeren 2012 samtlige jernbanestrækninger igennem i Danmark på syv dage i træk sammen med Kim Christiansen fra DF. Vi blev begge kåret til at være ”danmarksmestre i togkørsel”. Det er meget nørdet, men jeg er også en tognørd, jeg husker hvordan jeg som dreng stod på stationen i Bjerringbro og beundrede de flotte lokomotiver, MZ og MY, og en sjælden gang et damplokomotiv. Og jeg var glad for min Märklin-modeljernbane. I bogen er der masser af billeder fra det store togtogt; det, at se Danmark fra jernbanen er helt fantastisk, fra marsken i sønderjylland til klitterne oppe mod Thyborøn og det smukke landskab i Nordsjælland.
7. Kristian og dronningen
Der var jeg stabsofficer i Hærens Operative Kommando i Karup. Grunden til dronningen gerne ville tale med mig, var at jeg en årrække var projektofficer for hærens tætte samarbejde med hæren i de tre baltiske lande. Formålet var at hjælpe de tre lande med at blive egnede til Nato-medlemsskab. Det var Dronningen meget interesseret i at høre om. Det har altid været en fornøjelse at mødes med Dronningen. Jeg har mødt hende mange gange, første gang da jeg blev udnævnt til Premierløjtnant, det var en stor dag. Siden sidste valg har jeg været medlem af præsidiet i Folketinget og det indebærer, man har en række ærefulde officielle pligter, blandt andet at tage i mod kongefamilien, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober. Nej, vi drikker ikke kaffe sådan en festdag, vi får et glas champagne. Jeg er også stolt af, at Dronningen i 2015 udnævnte mig til Ridder af Dannebrog, det er der ikke så mange landsbyknægte, der er blevet.
8. 1986
Da jeg i sin tid meldte mig i forsvaret, var det fordi jeg var parat til at forsvare Danmark og danske værdier med risiko for at miste mit liv. Som folketingsmedlem kæmper jeg videre for at passe godt på vores fantastiske land. Her et billede fra den store Nato-øvelse Bold Guard i 1986, hvor vi øvede syv dage i træk i civilt terræn i Slesvig-Holsten. Vi skulle være klar til at standse et potentielt angreb fra øst. Jeg var dengang fører for en kampvognsdeling ved Prinsens Livregiment – med 42 tons tunge Leopard 1 kampvogne. Min deling indgik en panserbataljon fra Jydske Dragonregiment, der her rykke hurtigt frem mod vores kampstillinger via motorvejsbroen over Kielerkanalen, Rader Hochbrücke. Dengang var der en potentiel trussel fra Rusland, og sådan er der desværre kommet igen i dag, foruden en stående terrortrussel. Derfor er det vigtigt at styrke både forsvaret og politiet.
9.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er glad for biler og veje. Nogle ynder at kalde mig for ”asfaltbaronen” og Kristian ”Bil” Lorentzen i en anden avis. Jeg har efter nogle års tilløb anskaffet mig en prægtig veteranbil ”PIHL 2”, som jeg nyder at køre i sammen med familien i min fritid - en Mercedes Benz 250S årgang 1966, der har været ejet af Låsby Kro og har kørt med rigtig mange brudepar. Nu er den mit kære eje, og jeg bruger meget tid på at pudse og pleje den. Her et billede fra en drabelig germansk bilduel på Christiansborg, hvor jeg præsenterede bilen sammen med min gode ven, Henrik Brodersen (DF), der stillede op med en flot østtysk Trabant.
