Der er vist ingen tvivl om, at Beyonces mest omtalte og vildeste show til dato var søndag ved årets Super Bowl

Sammen med resten af Destinys Child optrådte hun i halvlegen, og siden har billeder af den sexede sangerinde floreret i alverdens medier.

Se billederne: Half time shows før og nu: Beyonce i lårkort læder

Men det er ikke alle billederne, som Beyonce er lige begejstret for. Forleden offentliggjorde den amerikanske internetside BuzzFeed en artikel med overskriften ’De 33 mest indædte øjeblikke fra Beyonces halvlegsshow’. (Se artiklen HER)

Ifølge flere amerikanske medier er billederne ægte. Men måske lidt for ægte. I hvert fald ligner Beyonce mere en vild krigskvinde fra ’Spartacus’ end en sexet sangerinde. Og billederne har også bragt sindene i kog hos Beyonces bagland. Her har hendes agent kontaktet BuzzFeed og bedt dem fjerne de 33 billeder, som hun mener ’er mindre flatterende’.

Agentens reaktion har dog ikke fået BuzzFeed til at fjerne billederne. Tværtimod har hendes reaktion skabt røre i den amerikanske medie dam. Flere medier bakker nu op om BuzzFeeds ret til at vise billederne, og flere har endda valgt at gå BuzzFeed i bedene og har ligeledes valgt at offentliggøre de uønskede billeder. Hos Huffington Post skriver de bl.a.:

- Kære Beyonces agent. Først og fremmest undskyld, men du kan ikke få lov at kontrollere, hvilke billederne der vises af din klient! Det er ikke mediernes skyld, at hun lavede de ansigter, og når du udsender en mail, hvor du vil have billederne fjernet, må du forvente at få brændt nallerne.

- For det andet vil vi gerne påpege, at der ikke er noget der hedder et ’mindre flatterende’ billede af Beyonce. Vi er kede af, at du som hendes agent, vil komme med den slags uhyrlige udmeldinger. Det hedder i stedet ’at være engageret’. Hun er på arbejde. Så når folk ser på et billede af Beyonce, der grynter og laver grimasser, mens hun samtidig danser vanvittige trin, så er de imponeret. Hun giver den alt. Så op på hesten igen, agentperson!