At dømme efter regnskaberne for to af Danmarks mest populære komikere, Frank Hvam og Mick Øgendahl, går det rigtig godt med at tjene penge ind på at være morsom.

Det viser de nyligt offentliggjorte regnskaber for de to sjove mænd.

Casper Christensens tro følgesvend, Frank Hvam, der for tiden er ved at færdiggøre spillefilmen 'Klovn 2', er alene god for over 9,2 millioner der står som egenkapital i hans firma Kvabs Aps.

Sidste år viser regnskabet, at han tjente i alt 4,8 millioner ind til samme firma.

Penge der efter al sandsynlighed er hentet ind på standupshowet 'Upassende', samt det efterfølgende salg på DVD og BluRay-discs.
'Upassende' er det show hvor Frank Hvam reklamerede med et billede af sig selv og titlen påført som en Hitler-moustache mellem Hvams næse og mund.

Den lille komiker med det brede talent, Mick Øgendahl, har sandsynligvis hentet den største del af sit millionoverskud i firmaet Unterholdning ind på de stand-upshows og private optrædender han lavede i 2014.

Modsat det forrige år, hvor han satsede på filmen, 'Alle for to'.

I 2014 forøgede han sit firmas værdi med næsten tre millioner kroner, (2.939.251,-) og Unterholdning har nu en imponerende egenkapital på mere end 21 millioner kroner.