Stand-up komikeren Carsten Bang er på vej på turné med et nyt show, ’Dyret!’. Det handler om kultur kontra natur hos moderne mennesker. Udviklingslære. Om at være tro mod sine dyriske elementer og samtidig lade som om, man er kultiveret. Det er en jungle derude, og BT har bedt den 48-årige komiker forsøge at forklare sig med udgangspunkt i fem billeder, som vi har valgt. ’Dyret!’ har premiere i Bremen i København 11. september.

Billede 1:

(Foto: Keld Navntoft)

Fotoet stammer fra en dansk pokalkamp, hvor utilfredse fodboldfans nedbryder et hegn, for derefter at løbe ind på Næstved Stadion.

Carsten Bang:

- Det beviser tydeligt, at vi rummer det dyriske, aggressiviteten. Egoismen ligger i vores dna, vi bruger ikke aggressiviteten, og så får vi afløb ved at gå amok. Dem på billedet er blevet trigget af en uretfærdighed - eller andet i vores kultur, og så kommer det dyriske frem. Min påstand er, at vi har glemt, at vi er dyr. Det kommer så bare ukontrollabelt frem indimellem i nogle sammenhænge. Vi har nogle drifter og instinkter, men vi lever i en kultiveret verden, hvor der ikke er balance mellem kultur og natur. Derfor går det galt her. Helt banalt kan man se det hos sig selv, jeg kan blive rasende indimellem - gå amok. Andre dage er jeg totalt afbalanceret. Jeg er sådan en, der hører heavy metal, det er et klassisk sted at få aggressionen ud. Jeg har lige været til Copenhell, der var nul registrerede slagsmål. Man oplever bare smil og overskud. Det er tankevækkende.

Billede 2:


(Foto: TV3)

Kvindelige deltagere i ’Paradise Hotel’.

Carsten Bang:

- Det er næsten for let at lave stand-up jokes på reality-tv. Alle gør det. Det mest kendetegnende ved reality-tv er, at det ikke er reality. Jeg så ’Paradise Hotel’ for et halvt år siden. Det værste var, at jeg egentlig godt kunne se, hvorfor man ser det. Der er noget dyrisk i deres alliancer og i det med, at de bliver tiltrukket af hinanden. Nogle er en trussel mod dem der kører flokken.

Som evolution betragtet, kan jeg godt se det interessante. Det er det med de dyriske sider igen. Jeg læste om en mor, der så det med sin teenagedatter, det kan jeg egentlig godt forstå. Der er en masse instinkt i det, de gør i ’Paradise’. Meningen med livet er jo sex. Evolutionen er jo at sikre slægten.

I gamle dage blev kvindelige nymfomaner buret inde. I dag er det jo lige før, det er omvendt. Man er jo en freak, hvis man ikke siger ’vi har sex fire gange om ugen,’ når man sidder ved et middagsselskab.

Billede 3:


(Foto: Scanpix)

Facebook-stifteren Mark Zuckerbergs egen Facebookprofil.

Carsten Bang:

- Det fascinerende ved Facebook er, at det er natur og kultur på én gang. Vi har en masse venner på Facebook - det er dem og os. Der er en endnu større polarisering end på fodboldbanerne. Civilisering og det dyriske støder sammen på en ny måde. Vi tager billeder af vores mad, når vi spiser alene.

Vi civiliserer os selv, også i situationer, hvor det egentlig er meningen, at vi skal tilfredsstille vores grundlæggende behov - som at spise. Samtidig er Facebook et stort forum for afløb af dyriske behov. Lige så snart nogen skriver noget, man ikke bryder sig om, farer folk op.

I gamle dage skulle man sætte et stykke papir i en skrivemaskine, poste et brev, sende det. I dag; ser du noget, så reagerer du: idiot!!! Facebook er et billede på balancen mellem at iscenesætte sig som lækker og samtidig hele tiden afsløre sig som dyr.


(Foto: Niels Ahlman Olesen)

Kunstneren Olafur Eliasson fotograferet midt i sin udstilling af 180 ton sten på museet Louisiana. Udstillingen handler om natur og kultur, siger han.

Carsten Bang:

- Jeg så et læserbrev, hvor én skrev, at det, Eliasson gør, fuldstændig er det samme, som Lalandia gør. Den joke ville jeg gerne have skrevet. Det er jo rigtigt: Lalandia tager naturen indenfor. Ligesom Louisiana.

Jeg vil aldrig afvise, at jeg kunne finde på at tage til Louisiana. Jeg har også været i Lalandia... Der vil altid være folk, der forsøger at bringe naturen ind i kulturen. Det nyeste er kropsbehåring. Nyeste udvikling efter hipsterskægget er, at vi gerne må have hår på armene og kønsbehåring. Og 180 ton sten i et museum.


(Foto: Scanpix)

Ifølge evolution.dk er mælkedrikning et godt eksempel på forskelle i evolutionen. Voksne i den vestlige verden kan tåle store mængder mælk, mens folk i Østen risikerer maveforgiftning, hvis de drikker for meget mælk. Det skyldes en forskel i det gen, der nedbryder mælkesukker.

Carsten Bang:

- Vi skal forestille at være nået til topmålet af evolution. Men vi er jo begyndt at pille ved koderne, gennem dna-teknologien. Det nye er, at mennesket ikke er tilfreds med den udvikling, som Darwin beskrev. Vi vil gerne kunne forebygge og behandle sygdomme på den måde. Det lyder jo godt, men er det det rigtige?

Tidligere i år læste jeg om en 69-årig kvinde, der ville have ret til kunstig befrugtning. Det er ikke så længe siden, vi kun blev halvt så gamle som hende. Meningen med os mennesker er jo egentlig bare at sætte børn i verden.