Da Christian Fuhlendorff var ti år gammel, fik han diagnosen ’grænsepsykotisk’ og måtte gå i specialskole. I en lillebitte klasse med andre psykisk syge børn.

Her havde han en skøn tid. Han lærte endelig at læse og blev rigtig god til matematik. Og han er generelt glad for sin specielle skolegang.

Problemet er bare, at Christian Fuhlendorff aldrig havde været psykotisk og aldrig havde behøvet at gå i en skole for børn med særlige behov, hvor nogle var fagligt retarderede, mens andre ikke engang havde et sprog. Lille Christian havde bare det, man lidt friskt ville kalde ’krudt i røven’.

Komikeren har tidligere fortalt om sin aparte barndom i både medier og stand-up-shows, men mandag aften tager han for første gang tv-seere med tilbage på specialskolen Parkskolen i Ballerup for at møde sine gamle lærere og klassekammerater, når DR1 sender ’Mig og Klassen’.

Her gik han fra 3. til 6. klasse, indtil hans psykolog stoppede og en ny overtog lille urolige Christians sag. Hun kom frem til, at der ikke var noget galt i drengens hoved. Og som 13-årig måtte han så tilbage i en almindelig folkeskole og lære at være normal.

Diagnosen grænsepsykotisk, der i dag kaldes skizotypisk sindslidelse eller begyndende skizofreni, fik han efter en udredning på børnepsykiatrisk center, fordi en ny klasselærer mente, at der måtte være noget galt med den ukoncentrerede 10-årige dreng.

»Som jeg husker det, larmede jeg meget i timerne, og jeg kunne ikke sidde stille. Jeg var en dreng med ’krudt i røven’. Når du havde krudt i røven og egentlig havde mere godt af at komme ud og løbe en tur på græsplænen, så blev jeg et forstyrrende element,« fortæller den i dag 33-årige komiker i ‘Mig og Klassen’.

Han bebrejder ikke nogen, og han er hverken bitter eller forurettet over sin fejldiagnose. For selvom han var rask oven i hovedet, så var han ganske rigtigt svært ukoncentreret og aggressiv og fik en hel masse ud af de tre år med den øgede opmærksomhed. En opmærksomhed, som den almindelige folkeskole aldrig havde givet ham.

»Det er en tid, jeg havde brug for og en tid, jeg ikke ville have været foruden. Så den diagnose jeg fik… selvom det var en fejldiagnose, så er jeg glad for, at de tog fejl,« siger Christian Fuhlendorff, der dog tilføjer, at selvom diagnosen var forkert, så var der dog et eller andet, som han kæmpede med. Muligvis DAMP eller ADHD, vurderer han i dag.