Knallerter, Jagger og nøgne piger: Se billederne fra Mylius' vilde liv

Jørgen de Mylius har, siden han var 16, interviewet de store navne - for eksempel Rolling Stones på et hotel i København.

Et virvar af nøgne piger x
(Foto: privat)
Et virvar af nøgne piger x
(Foto: privat)

Et virvar af nøgne piger

Når jeg tænker tilbage på det, var jeg nok ikke helt klar over, hvad jeg var midt i, da jeg som 17-årig blev radiovært på DR. Jeg var aldrig nervøs over at skulle tale med de store navne. Da Rolling Stones var i Danmark, havde de lejet hele 12. etage på Royal Hotel, hvor jeg på billedet interviewer Mick Jagger. Der løb et virvar af nøgne piger rundt. Mick Jagger var den eneste, der var stille og til at tale med - Keith Richards stod og skrev beskeder med en tusch på væggen i det dyre hotel. Hvis de fik mad, de ikke kunne li’, smed de det ud ad vinduerne. Vi sidder og ser meget afslappede ud på billedet, men i det scenario var der hele tiden megen larm, så jeg bestilte ikke andet end at lukke dørene igen og igen. Det blev dog til en hel times interview til radioen.

Om Mylius

Jørgen de Mylius (f. 1946) dansk radiovært med Eldorado på P4 samt en endeløs række af andre programmer, har nu 50 års jubilæum og udgiver derfor bogen ’Tak for musikken’.

Vi var bange for piger

Jeg gik i en drengeskole, Østre Borgerdyd, og når der skulle være fest, blev pigerne fra Rysensteen inviteret. Vi var jo rent ud sagt skidebange for piger, vi drenge rystede jo, når de var i nærheden, men det fortog sig heldigvis. Det var til en fest, at jeg kyssede en pige for første gang. Jeg syntes det var så mærkeligt, at man kyssede med tungen. Det havde jeg aldrig forestillet mig.

Min første kæreste...

Jeg modtog tonsvis af breve fra piger, og flere friede til mig. En havde endda sat en bestemt dato for brylluppet, jeg skulle bare hente hende på hovedbanegården og siden have to, måske tre børn med hende. Men de mange breve tog jeg mig ikke af, jeg fik i stedet øje på hende lige udenfor studiet i Danmarks Radio. Jeg syntes, hun så rigtig sød ud, hun var tekniker og satte pladerne på. Hun boede i et lille lejet værelse i en kælder i Brønshøj, og der flyttede jeg ud efter nogen tid. Jeg tjente 25 kr. pr. udsendelse, og det var en lønforhøjelse i forhold til ismejeriet, hvor jeg kun fik 17 kr.

Alt var anderledes

Nyt Nordisk Forlag foreslog, at jeg skrev min biografi, og den er netop udkommet og hedder ’Tak for musikken’. Bogen handler ikke kun om mit liv med musik, men er også en samtidsbiografi og en DR-biografi. Dengang var alting en hel del anderledes. F.eks. i min skoletid var der engang en dreng, der råbte: ’Der går en neger på gaden’. Alle løb ud for at se ham på Østerbrogade, og vi stod som en kødrand og kiggede på den mørke turist, der havde forvildet sig ud på Østerbro.

Fordærvet spegepølse

På gymnasiet havde vi i to år sparet sammen til en rejse til Marokko gennem hele Europa. Min mor var meget bange for, at jeg skulle få ondt i maven af al den mærkelige mad dernede. Så hun havde lagt spegepølse og rugbrød i min kuffert. Det lå godt i den varme kuffert, og da vi rejste fra Marokko til Madrid, blev jeg forfærdelig syg af at spise spegepølsen, for der var gået fordærv i den efter de tre uger.

På knallert til kollegiet

Mine to venner og jeg kørte hele vejen til Holmenkollen i Norge på vores NSU og Puch-knallerter. Det var en lang og iskold tur gennem Sverige, hvor det øsede ned. Vi levede af svenske hotdogs og snakkede om piger og musik. Det var lige før, jeg begyndte på DR og var 16 år gammel.

Ferie i Tisvilde

Her i Tisvilde på ferie var jeg fire år, og min søster kunne endnu ikke gå. Min far lejede hvert år et hus deroppe lidt udenfor sæsonen, så var det nemlig billigere. Jeg kom til at holde meget af Tisvildeleje og har et fritidshus deroppe i dag. Som barn var jeg en glad gut med gode venner, og vi interesserede os kun for sporvogne og akvariefisk. Jeg drømte om at blive vognstyrer på en sporvogn og senere ville jeg være pilot.

Sammen med bedste

Nogle tror, jeg har købt mig til ’de’ i Jørgen de Mylius, men jeg kommer fra en adelig slægt, som ejede gårde og slotte. Min tip-tip-oldefar blev adlet i 1700-tallet. Desværre fik de Mylius-familien ødslet det hele bort og formøblet pengene. På billedet sidder jeg sammen med min bedstemor, som blev 96.

Læs også: