Stig Lommer, der døde i 1976, var kendt som teater- og revydirektør på ABC Teatret i København, men han var også en glimrende tegner. De ti tegninger forestiller alle hans berømte Lommer-piger. Det er teaterkollegaen og vennen Klaus Pagh, der nu sælger tegningerne, som han i sin tid erhvervede direkte fra Lommer. De ti tegninger er hver vurderet til 5.000 kroner.

Se billederne her:

Den altid cigarrygende Stig Lommer introducerede de letpåklædte Lommer-piger i 1950erne, hvor de blev en fast bestanddel af hans forestillinger. Kendte kunstnere som sangeren Daimi og skuespilleren Helle Hertz indledte således deres karrierer som Lommer-piger. Stig Lommers talent for tegning udnyttede han i begyndelsen af 30erne, hvor han var tilknyttet flere dagblade.

Auktionen holdes den 7. marts. Læs mere om billederne her

BNB