Når der ikke er købere til villaen, forsøger mange sig med et nedslag i prisen, men man kan også forsøge sig med en mere utraditionel tilgang.

Det er lige nøjagtigt, hvad den tidligere skuespiller og teaterdirektør Klaus Pagh har gjort.

Efter i flere omgange at have sat prisen ned på sit imponerende Hellerup-palæ, har han nu valgt at hæve prisen med 850.000 kr., så huset koster 10,8 mio. kr.

Det skriver Boliga Kendte.

Ser man over hele udbudsperioden, er der dog tale om et samlet prisfald på den 340 kvadratmeter store villa.

Således forlangte han oprindeligt 12,9 mio. kr., da han satte det til salg i marts 2010.

Paghs villa kan blandt andet byde på seks soveværelser, 340 boligkvadratmeter og 200 kvadratmeter kælder, poolafdeling, og badeværelse med både spa og bruser.

Huset købte han i 2007 for 11.475.000 kr.

Sommerhuset også til salg Den nu 76-årige levemand pillede sidste år sit sommerhus i Hornbæk af markedet, men også denne bolig forsøger han at sælge igen, denne gang med en ny mægler og en ny pris.

Her har han dog valgt at sænke prisen med 500.000 kroner for huset på Sandagervej i den populære nordsjællandske sommerhusby.

Er man interesseret, kan man købe sommerhuset for 3,4 mio. kr.

Se Klaus Paghs villa her

Se Klaus Paghs sommerhus her