Mor og manuskriptforfatter til tv-serien ’Matador’ afslører i en ny biografi, hvem den populære fortælling er bygget på

Hun fylder 100 år lige om lidt og kunne have taget de sidste hemmeligheder med sig i graven.

Men i en ny biografi om Lise Nør-gaard - ‘De første 100 år’ af journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen - som udgives på onsdag - slipper hun alligevel en af de sidste store ‘Matador’-hemmeligheder løs. Hemmeligheden om, hvem af heltinderne den populære tv-serie er bygget på.

»Jeg var fuld af beundring for hende,« fortæller Lise Nørgaard i bogen.

Det er kvinden bag tjenestepigen Agnes, hvis foretagsomhed fører til partnerskab med Mads Skjern, Lise Nørgaard snakker om.

I virkeligheden hed hun Lili og var et par år ældre end Lise Nørgaard. Men i modsætning til tv-seriens ’mor’ og skaber kom Lili fra væsentlig ringere kår i provinsbyen Roskilde, hvor skellet mellem rig og fattig var til at få øje på.

»Hun var en iværksætter. Hun fascinerede mig. Jeg var selv sådan en forkælet pige fra et hjem, hvor det aldrig blev forventet, at jeg skulle tjene mine penge selv. Men Lili var en type, som svang sig udover sin herkomst, udover alle sine fordomme og blev en virkelig forretningskvinde,« uddyber Lise Nørgaard over for BT og kalder Agnes’ forbillede Lili for én, ‘der ikke tilhørte vores kreds’.

Veninder gennem forretning

Alligevel blev de en slags venner gennem det parfumeri, som Lili arbejdede i. Og her hørte den unge Lise Nørgaard og hendes søster historier fra Lilis liv. Ikke mindst om hendes forlovede Børge Jessen, der som søn af en repræsentant var højt på strå i byen.

»Hun var selv lidt benovet over, at hun skulle ind i den fine familie. Til gengæld var Børges mor meget snobbet og bestemt ikke benovet over, at Børge skulle giftes med Lili. Det viste hun meget tydeligt og var direkte ondskabsfuld over for hende,« fortæller Lise Nørgaard videre.

Alligevel var virkelighedens Agnes ukuelig og oprettede under krigen sin egen lille virksomhed med at opmaske og vaske strømper. Derefter fulgte investeringer i dyre maskiner, der kunne lave stofknapper og sy romantiske rosenkanter på undertøjet. Så puttede hun penge i skrivemaskiner og oprettede et maskinskrivningsbureau, der skrev breve på bestilling.

Forretningen voksede og voksede. Hendes ‘fine’ mand var uduelig. Han mistede jobbet.

»Da krigen var forbi, var Lili allerede meget velhavende og havde købt sin egen smukke villa i Roskildes dyreste kvarter. Og Børge han blev medarbejder i butikken,« siger Lise Nørgaard. Ikke uden skadefro.

Lili gav inspiration

Det var dén Lili, der skabte inspirationen til ’Matadors’ driftige Agnes.

Og dermed er ’den sidste store hemmelighed’ - som det hedder i bogen - ude af posen.

»Om jeg tager nogen Matador-hemmeligheder med mig i graven? Det tror jeg ikke. Den citron er vist presset,« siger Lise Nørgaard. Med en meget højlydt latter.

Med sine snart 40 år på bagen skulle man da også tro, at ‘Matador’ for længst havde aftjent sin værnepligt. For længst havde passeret stadiet for ‘breaking news’.

Men vi danskere - unge som gamle, små som store - kan tilsyneladende ikke få nok af den ikoniske serie, som tidligere har sat rekord med seertal på svimlende 3,5 mio., som har solgt én mio. vhs’er og 4,7 mio. dvd’er.

Genudsendes i nyt HD-format

Og fra på lørdag går det tilmed løs igen. Der ruller ‘Matador’ for ottende gang over de danske tv-skærme, denne gang i et nyt hd-format, som får de knap 40 år gamle optagelser til at stå knivskarpe.

Derfor vil bogens øvrige små hemmelige og anekdotiske perler om den folkelige tv-serie uden tvivl vække begejstring ude i de små hjem.

Lise Nørgaard var 60 år gammel, da ideen om en tv-serie, baseret på hendes egne oplevelser i barndomsbyen Roskilde, spidsede til under en middag med en god ven.

Da hun gik derfra, havde hun en serviet i lommen. ‘Matador’ stod der på den. For serien skulle have spillet om magt og penge som omdrejningspunkt.

Men havde det ikke været for Erik Balling, kunne den have ligget urørt i Lise Nørgaards skrivebordsskuffe den dag i dag.

Balling øjnede tv-potentiale

Det var nemlig ham, der øjnede muligheden for et tv-hit, da Danmarks Radio desperat ledte efter en afløser for den succesfulde ’Huset på Christianshavn’ og overtalte Lise Nørgaard til at konvertere sin idé til en serie. 24 afsnit skulle den være på.

Lise Nørgaard skulle selv skrive de 16, men endte alligevel med at have en seriøs finger med i spillet i dem alle.

For - som hun tørt konstaterer i bogen - var det ikke alle medforfattere, der havde fingeren på den rette Roskilde puls.

Én af dem - Jens Louis Petersen - mente, at han vidste alt om livet i provinsen, og havde skrevet en dialog, som var skåret ud af en meget dårlig Morten Korch-film.

Den anden medforfatter havde ikke det mindste begreb om at skrive drejebog, og den tredje - Paul Hammerich - afleverede ikke alene alt for sent, alt sejlede også på fjollet vis i teksten.

Mange anekdoter

»De stod bare og sagde vittigheder til hinanden, og han lod damer trække hattenåle ud af højt opsatte frisurer,« fortæller Lise Nørgaard i bogen, så man næsten kan høre forargelsen i hendes stemme.

Det samme gælder anekdoten om Ole Ernst, som både hun og Erik Balling så som en perfekt ‘Røde’ i serien. Men desværre var han for ustabil. Flasken havde i perioder et for voldsomt tag i ham, og Lise Nørgaard beskriver en sådan aften vedgallapremieren på ’Babettes gæstebud’, hvor en stangvissen Ole Ernst højlydt trak den fine galla ned på rendestensniveau. I stedet gik rollen som bekendt til Kurt Ravn. En anden anekdote omhandler Bent Mejdings rolle som Jørgen Varnæs.

Bent Mejding populær

I sin erindringsbog fortæller Mejding selv, hvordan han så mindeligt bad Lise Nørgaard om, at hans karakter ikke var nazist.

Men i Lise Nørgaards version af historien, var det Susse Wold, der plæderede for sin mand. ‘De gamle damer på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, der elsker ham, bliver så kede af det’ lød Susse Wolds argument overfor Lise Nørgaard.

Hele Danmark elsker også ‘Matador’.

Og om en uge bliver serien igen samlingspunkt for hele familien, når DR1 genudsender den i anledning af Lise Nørgaards 100 års fødselsdag. Selv glæder hun sig.

»Jeg har aldrig sat den på videoen,« indrømmer Lise Nørgaard.

»Jeg ser den kun, når den vises på tv. For der er noget vældig hyggeligt ved at sidde og se den samtidig med en væsentlig del af Danmarks befolkning. Jeg synes, at det er morsomt, at jeg ikke sidder alene og glor.«