'Vild med dans'-danser Marc Mariboe Christensen og balletdanser Benita Bünger skal giftes. Parret har været kærester i tre år.

Frieriet fandt sted en decembermorgen under en rejse til Lake Tahoe i USA, afslører Marc Mariboe Christensen over for Se og Hør.

Her lokkede han kæresten med op på en altan under påskud af at ville nyde udsigten og bjergene, søen og solopgangen med hende. Men der endte med at være meget mere at kigge på. For mens de stod og holdt om hinanden, hev han en lille æske frem, som indeholdt en forlovelsesring.

»Hun glemte helt at sige ja, fordi hun var så glad og lykkelig, så jeg måtte faktisk spørge hende, om hun sagde ja, og det gjorde hun,« siger Marc Mariboe Christensen til Se og Hør.

Den 33-årige tv-danser og hans 22-årige kommende balletbrud har været kærester i tre år. Parret har ingen børn, men 'øver sig' på hvalpen Sherlock, som de fik sidste år. Planen er dog

»Der går nok nogle år, så kommer der nogle børn,« har danseren tidligere sagt til til ugebladet.

Marc Mariboe Christensen har medvirket i TV 2-programmet 'Vild med dans' i tre sæsoner i 2012, 2013 og 2016. Senest dansede han med Julie Berthelsen, men har også dannet par med skuespiller Charlotte Fich og svømmer Jeanette Ottesen Gray på dansegulvet.