• Ole Henriksen

    Folk af begge køn og i alle aldre fremhæver, at Ole Henriksen er fantastisk, fordi han giver den enkelte fuld opmærksomhed og viser ægte interesse. Folk har nemt ved at blive smittet af hans positive sind. (Foto: Brian Rasmussen)

  • Ole Henriksen og Jens Tøjhus

    Ole Henriksen kigger ind og hilser på sin gamle skolekammerat Jens Tøjhus, når han er i Nibe. Jens og Ole var begge glade for at gå til dans som børn. Jens var bedst til standarddanse, mens Ole var bedst til latindanse. (Foto: Brian Rasmussen)

  • Ole og Fru Henriksen

    Ole Henriksen og moderen fru Henriksen (78) kan sammen snakke f..... et øre af. Se blandt andet Ole og moderen tale om moderens brune lagkage på BT TV. (Foto: Brian Rasmussen)

Forrige knap 01|02|03 Næse knap
Ole Henriksen takket af borgmesteren

Klappet ned af talerstolen

B.T. var med da Ole Henriksen tog fra Hollywood til Himmerland.

Publikum klapper taktfast i Musikhuset i Aars, mens den lille 58-årige skønhedsguru, Ole Henriksen rejser sig fra sin plads på tredje række, og adræt hopper op på scenen og skridter den af i sine brune cowboystøvler. Forbi den oplyste talerstol i scenens venstre side, og hen i halvmørket på midten.

- Kan I høre mig? spørger han smilende og slår ud med armene.

- Ja, men wi ka ett se deg, lyder det fra én blandt publikum.

- Kan I ikke se mig? spørger Ole og misser lidt med øjnene.

- Okay, så stiller jeg mig bare herhen, siger han og stiller sig hen på talerstolen med den arrangerede mikrofon og ditto lys spot.

Den talerstol, hvor både byens habitklædte borgmester og den lokale forfatter, Søren Christensen, allerede har stået og talt pænt om sidstnævntes nye bog »Herfra min verden går…«. En bog med portrætter af kendte personligheder i Himmerland.

Ole Henriksen er en af dem, og det er derfor det nordjyske publikum i dag er så heldige at opleve Himmerlandsk lune og jordbundethed blive krydret med Hollywoodsk stjernestøv og en utrættelig tro på, at alt er muligt, hvis man bare lever et ærligt liv.

- Mit liv har givet mig masser af eventyr, og ikke alt har været lykkeligt. Men jeg har aldrig givet op, når jeg har mødt modgang. Det har derimod givet mig lyst til at gøre det endnu bedre næste gang, siger Ole Henriksen.

Forfulgt drømmene

Han ser selv sit liv som foreløbig 58 år, hvor han har fået mulighed for at forfølge og opfylde sine drømme. For ham har personlig lykke og succes nemlig intet som helst med penge, titler eller jordisk gods og guld at gøre. Det handler om at have drømme, skabe eventyr, udfordre sig selv og arbejde for at gennemføre det.

- Man skal selv føle sig som en stjerne. Alt i livet er muligt. Jeg har altid elsket at give mig selv udfordringer og kaste mig ud på det dybe vand. Det, der tæller i livet er kærlighed, familieliv, at rose hinanden og have det sjovt sammen. I skal dyrke jer selv og hinanden – og ikke dyrke tiden. Det er bare ’technology’, siger Ole fra talerstolen.

Det nordjyske publikum klapper begejstret, mens borgmesteren går på talerstolen og takker »Ole, der er vokset op under små kår i Nibe«.

Ole Henriksens personlige historie om den lille dreng fra Nibe, der ville erobre verden - og gjorde det - udkommer i bogform på tirsdag.

Annonce
Services
 
Faktaboks

Ny bog

Ole Henriksens selvbiografi Et ærligt liv udkommer tirsdag på forlaget People's Press.

I bogen fortæller han om drengeårene i Nibe, det første møde med det homoseksuelle miljø i 70'ernes København, og om hvordan han fik skabt et luksusspa i Los Angeles.

Tag nyhederne med på farten

Læs B.T. på mobilen. Få en gratis SMS med et link til B.T. Mobil
Du modtager nu en SMS med link til B.T. Mobil