Den tidligere Kim Larsen-producer Kim Hyttel udgiver ny bog om Kim Larsen. Forfatteren går med egne ord 'ud over alle grænser og tramper hensyløst ind på hovedpersonernes mest private enemærker uden hensyntagen til Larsen og Clausens ømfindige prinsesse-fornemmelser.'

Kim Larsen lever i en evig depression. Han lever i et hul i følelsernes univers, der suger al energi til sig.

Så dramatisk konkluderer forfatteren, terapeuten og musikproduceren Kim Hyttel i sin og Michael Frank Møllers ’Erindringer om Larsen og Clausen’. For første gang giver en tidligere samarbejdspartner et indblik bag facaden på den elskede nationalskjald.

Hyttel arbejdede tæt sammen med Kim Larsen, en periode i begyndelsen af 90erne. Med en frustrerende og ubehagelig oplevelse i bagagen har han siden fulgt nationalskjalden på afstand. I sin nye bog, der udkommer på onsdag, giver han kapitlet ’Sangen om Larsen’ en lang analyse af mennesket Kim Larsen med baggrund i sine egne erfaringer og sit netværk i branchen.

Læs alt om den nye bog i B.T. i dag.

- Jeg kan aldrig tilgive Kim Larsen

- Kim Larsen lod som ingenting, da hans far døde.

- Der er helt stille på bunden i Larsen

- Larsen er dybt ensom