Hollywood-baben reagerer på beskyldninger om, at det forliste ægteskab var planlagt som et indbringende pr-stunt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den storbarmede realitystjerne Kim Kardashian nåede kun at være gift med basketspilleren Kris Humphries i 72 dage. Mandag søgte hun om skilsmisse fra det ægteskab, der er blevet fulgt på amerikansk tv. Nu forklarer hun hvorfor.

- Jeg blev grebet af hypen omkring tv-optagelserne, da jeg nok burde have afbrudt vores forhold. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle stoppe det, og jeg ville ikke skuffe en masse mennesker, skriver Kim Kardashian på sin blog og kommer med hvad der kan minde om en undskyldning:

- Det var aldrig meningen at såre nogle, og jeg tager det fulde ansvar for mine handlinger, skriver hun.

PR-stunt


Reaktionen kommer efter beskyldninger om, at hele ægteskabet, der havde en samlet værdi af mellem 10 og 20 millioner dollars, var ét stort pr-stunt for kendis-baben.

- Hun er afhængig af opmærksomhed. Hun ville ikke leve et liv uden for kameraerne. Det handlede aldrig om dem som par, men kun om hende. Hun var slet ikke klar til at få børn eller noget som helst andet af det, han ville, lød det forleden fra en af sexbombens tætte venner.