Kim Kardashian afslører i interview, at graviditeten har taget hårdt på hende. Herunder på hendes sexliv.

Den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian venter sit andet barn. I et nyt interview til magasinet C Magazine fortæller hun, at hendes anden graviditet har været en hård kamp, der blandt andet er gået ud over sexlivet med manden og rapmusikeren Kanye West.

Det skriver The Mirror.

Læs også:

Hun er nu i tvivl om, om hun vil have flere børn. Den 34-årige realitystjerne, der sammen med den øvrige familie har sit eget realityprogram, fortæller, at hun endnu ikke har lagt hovedet på blokken, om der i fremtiden er flere familieforøgelser på vej.

»Graviditeten har taget meget sjov ud af sexlivet,« konstaterer hun til magasinet.

Læs også:

Hun fortæller samtidig, at hun har haft mange komplikationer under svangerskabet med sin kommende søn, der efter planen nedkommer til december.

»Jeg har en sygdom i min livmoder, der hedder placenta accreta. Jeg har gennemgået små operationer for at fikse det, men det har forårsaget et hul i min livmoder, som jeg tror, gør det svært at blive gravid igen,« fortæller hun uden filter til C Magazine ifølge The Mirror.

Kim Kardashian og Kanye West har i forvejen datteren North, som blev født i 2013. Realityparret blev gift ved et storslået bryllup i Italien 2014.