Den oscarvindende skuespiller skal have endnu et barn til sommer. Det bliver det syvende i rækken.

Kevin Costner skal have sit tredje barn med sin tyske kone Christine Baumgartner, som han har været sammen med i ti år. De to har i forvejen de to drenge Cayden Wyatt som er to år og Hayes Logan på 13 måneder.

Nu har han netop i et interview med det tyske magasin Bunte fortalt:

- Min kone vil føde i juni.

Den 55-årige skuespiller har allerede fire børn fra tidligere forhold: Annie, Lily, Joe og Liam, som er henholdsvis  26,  23, 22 og 13 år.

Selvom fire af skuespillerens børn er næsten voksne og må formodes at kunne klare sig selv, går skuespilleren en travl tid i møde.

Til sommer skal han både passe tre småbørn i alderen 0 til 3 år og derudover instruere og selv medvirke i eventyrfilmen: ‘A Little War of Our Own’.